Svar: Mor rejser
Hej med dig
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af dit dilemma .. :)
Rigtig mange børn vokser op med en forældre der rejser meget og det kan sagtens fungere. Det der er vigtigt er at barnet stadig har en god primærperson hos sig - og det har jeres børn, de har deres far :)
Børn har brug for det der hedder tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv.
Børn har også brug for stabilitet i hverdagen, det er vigtigt at hverdagen ligner sig selv, når du er væk - at de afleveres i institution, at de spiser, leger, hygger sig, puttes osv. præcis som de plejer - der er bare den forskel, at nogle gange er I der begge to og andre gange er far der alene.
Det er naturligt at din dreng søger dig og leder efter dig, når du ikke er der. Han er så lille at han naturligt ikke kan forholde sig til at du er væk, han ved ikke hvor du er og han kan ikke forholde sig til tid. Han ved ikke hvad det betyder at du kommer hjem igen på søndag eller at han skal sove 2 nætter, så kommer mor igen - det er små forklaringer, som jeres datter kan forholde sig til, men det ...
... kan han ikke. Han oplever bare at du forsvinder. Og netop derfor er det så vigtigt at far er der og at far betrygger og forklarer, evt. viser ham billeder af dig, lader ham se dig på skype osv. så han stadig fornemmer at du er der et eller andet sted, du er ikke forsvundet helt.
Min umiddelbare tanke er at børnene nok skal klare sig - de har jo deres far og på sigt, vil det måske være sådan at de nyder tiderne, hvor de er alene, fordi de så laver noget særligt, hygger ekstra meget eller lignende ...
Masser af børn vokser op med forældre der rejser, er udsendt som soldat, sejler osv. og hvor forældre kan være væk i kortere eller længere perioder. Men det du skal vurdere, er hvorvidt du kan holde til det ... ?
Det er jo så kort tid vi har vores børn - de flytter hjemmefra og her får vi masser af tid til at rejse og tid til at arbejde, så vi skal naturligvis også prioritere vores børn mens vi har dem og 18 år af et helt liv er ikke meget, pludselig er de store og flytter fra reden og hvad så ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man hører jo forældre fortryde, at de har arbejdet for meget, at de ikke har været nok hjemme ikke har været nok tilstede da børnene var små ... man hører aldrig forældre fortryde at de valgte at være hos børnene ...
Så du skal naturligvis overveje, hvad du har det godt med og hvorfor du træffer de valg du træffer ...
Det er svært lige nu, det er svært at finde nyt arbejde og du har også et job som du er glad for, men det river i dit mødrene hjerte og jeg kan godt forstå det. Derfor er du nødt til at overveje, hvad du har det bedst med og hvad der kan lade sig give sig hos jer, så du og hele familien trives :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.