Svar: Vil kun sove hos mor
Kære Marlene
Tillykke med lillebror :)
Når man er født for tidligt, så tåler man ofte ikke store skift, og bliver naturligt let stresset og mere tryghedssøgende - og det at jeres dreng har været syg, har haft det ubehageligt har sandsynligvis trigget noget i ham, som gør at han nu søger jer ekstra meget. Det er helt okay og det er vigtigt at du giver ham så meget nærhed som muligt, så han atter falder til ro og bliver i stand til at være lidt på afstand af dig ..:)
Det er dog uholdbart i længden, hvis hun kun vil sove på jeres mave, da I jo også har andre ting I skal i løbet af en dag. Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé at forsøge at lære hende at sove for sig selv.Altså at hjælpe hende til en god rytme også for jer alle på sigt.
Det er rigtig fint at du ammer og det lyder som om at amningen kører godt. Det er vigtigt at amningen indgår som en fast del af din drengs putteritual, så han ammes i forbindelse med at han skal sove. Du kan overveje om du vil introducere en sut, som kan erstatte brystet i munden når han puttes fra din favn og ned i seng eller barnevogn.
Det vil være en rigtig god idé at du svøber ham og du må gerne lægge en skiftning ind mellem 2 amninger, så du starter med at amme, skifter ham, svøber ham og så ammer ham igen - så sidste amning gives imens han er svøbt. Det at være svøbt vil give ham fornemmelsen af tryghed og af at være omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.
Det er naturligt at han protesterer, når han lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Nogle har derfor glæde af at bruge f.eks. flonelslagner, fordi de er lidt mere ...
... lune. Sengen kan også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".
Når du lægger ham fra dig, så prøv at gøre det inden han falder helt i søvn. Han skal næsten være sovende, men ikke sove helt, det er vigtigt at han lige registrer at han flyttes fra favn og ned i sengen. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket fordi han pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og han har sin sut. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
På den måde kan du stille og roligt lære ham at sove i seng eller barnevogn.
Nogle børn har glæde af at kunne høre hjertelyd, når de ligger for sig selv. Det kunne f.eks. være en hjælp med en doo doo bamse eller lignende ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.