Annonce

Annonce

Svar: Modermælk fra sutteflaske


3. november 2011

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Malene

Det er meget anderledes, at sutte på en flaske, end at sutte på et bryst og det er ikke sikkert, at jeres datter vil acceptere flaske .. men I kan naturligvis forsøge og du har ret i, at det kan hjælpe, hvis det er udmalket modermælk der er i flasken, for så er smagen noget hun kender og så er det "kun" sutteteknikken, hun skal finde ud af.

Du kan vælge at håndudmalke, du kan også bruge en brystpumpe - du kan købe en pumpe, du kan også leje en, hvis du har tænkt dig at malke større mængder ud, kan det være en god idé at leje, da de maskiner man lejer er større, har mere effektiv motor osv.

Du kan malke ud, når din datter sover. Det er sådan at du efter ca 1 time, vil have dannet 45% af mælken igen, efter 2 timer ca 70%, efter 3 timer ca 90% og efter 4 timer vil 100% mælk atter være dannet. Så selvom du malker ud, så vil der stadig hurtigt være noget at komme efter, brystet vil ikke være helt tømt for mælk.

Du kan også med fordel prøve at malke ud fra det ene bryst, samtidig med at din datter spiser fra modsatte bryst. Det kan være rart at gøre det hele af en omgang, samtidig er der naturligt gang i nedløbsrefleksen, når din datter ammer og ligger ved brystet og det kan gøre, at mælken flyder lettere.

Det er vigtigt at du følger disse retningslinjer, når du malker ud:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.
4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.
5) Mælken fryses ned med det samme eller
6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden de hældes sammen.

Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskab ...


Annonce

... eller optøes i mikrobølgeovn. Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til barnet og opvarmet mælk kan ikke gemmes.

Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og barnet kan roligt spise den.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er optøet ved hjælp af varme, skal bruges med det samme
Optøet mælk må ikke fryses igen
Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.

Med hensyn til modermælkserstatning, så er der ikke problemer i at din datter får dette - så nu kan du se hvordan det hele går ... :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


De fleste børn på din datters alder, har brug for 1000ml mælk i døgnet, ofte spiser de mere og dette vil ofte være fordelt på 6-8 måneder. Det vil sige at barnet spiser ca. hver 3-4 time. Det er altid svært at vide, hvor meget barnet får, når man ammer, hvor man i en flaske kan se præcist, hvor mange ml barnet får. Men et sted mellem 150-200ml vil de fleste børn have brug for i en flaske.

Far kan prøve at give sutteflasken på et tidspunkt, hvor jeres datter virker parat og til at have overskud til at forsøge. Hun skal ikke være enormt brystsøgende, for så vil hun ikke acceptere flasken og det skal samtidig også være på et tidspunkt, hvor I vurderer, at hun vil kunne spise og være sulten nok til det ...

Du skal være opmærksom på at jo mere du giver flaske, jo mindre stimulerer hun naturligt brystet - og selvom du malker ud i stedet, så vil en brystpumpe ikke kunne stimulere dit bryst på samme måde som din datter kan. Så på sigt er der en risiko for at din mælkeproduktion nedtrappes og amningen derfor stopper.

Det er helt okay - det er fint, at I gerne vil at både mor og far kan give mælk og det kan være praktisk at jeres datter lærer at tage flaske. Det er også vigtigt at hun lærer det nu, for bliver hun meget ældre, vil hun som sagt ofte vælge den ægte vare... Men I skal naturligvis vide, hvad det er for valg I træffer :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce