Svar: Sut og ble - 3 år, 4 mdr.
Kære Charlotte
Tillykke med at I har fået en lille en mere - hvor dejligt :) Og velkommen tilbage.
Det er helt normalt at børn bliver renlige om dagen, før de er det om natten og mange børn har brug for en natble helt op omkring skolestart ... At tisse i sengen om natten, er normalt noget de fleste børn vokser fra, men det tager tid. Og børn skal have tid.
Vores natlige vandladning styres blandt andet af ADH - antidiuretisk hormon. Dette hormon udskilles fra hjernen, når vi sover, netop for at nedsætte urinproduktionen om natten og børn er normalt længere tid om at producere nok af dette hormon, hvorfor de tisser i sengen om natten. Jeres datter har højst sandsynligt således ikke udviklet evnen til at producer nok ADH om natten og derfor tisser hun ofte igennem og derfor er hendes ble godt fyldt om morgenen.
I kan ikke gøre så meget ved dette. Det bedste I kan gøre er at tage det roligt, lade hende få en ble på - brug evt. et underlag, så hele sengen ikke skal skiftes hver nat og forklar hende at det er helt okay. Det er ikke fordi hun ikke er god nok - hun er ligesom hun skal være.
Det er en stor omvæltning at blive storesøster, så at slippe sutten lige nu kan være svært. Det er helt naturligt at hun søger den ekstra meget, fordi det at skulle dele mor og far med en lille er rigtig svært. Samtidig er det også med til at holde hende i rollen som lille og det er jo ekstra dejligt lige nu .. :)
Det er rigtig godt at holde fast i at sutten kun skal bruges, når hun sover og det vil være en rigtig god idé at I giver sutten en fast plads, hvor den så ligger og venter til hun skal bruge den. ...
...
Det er også vigtigt at I sætter noget andet i stedet for sutten, det kan være en bamse, en slaskedukke eller hvad hun nu kunne tænke sig - det skal være noget som erstatter sutten på sigt, som hun kan trøste sig med, bruge når hun savner jer, som hun kan have hos sig når hun sover - uanset om hun sover hjemme eller ude.
Sutterne bliver slidt og går i stykker og her skal I tage hende med i processen og vise hende, at de ikke dur ere og lade hende smide dem ud. Og der skal ikke købes nye - så stille og roligt udgår sutterne - og i stedet har hun så sin nye substitut og naturligvis også jer. Hvis hun er ked af det, så skal I sidde med hende, holde om hende, berolige og betrygge - så hun stadig får masser af nærhed, fysisk kontakt, masser af knus.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan overveje om I vil give de sidste sutter til nogen. Der er her forskellige muligheder. Lige nu nærmer vi os jo jul og nogle sender derfor sutterne til julemanden ... andre benytter sig af suttetræer, der står rundt omkring i parker, i bycentre osv. hvor man kan hænge sutterne op. Og atter andre benytter sig af at nogle legetøjsbutikker tager imod sutterne og "bytter" (I skal købe) til en gave i stedet, som barnet har ønske sig. Jeg ved ikke hvad muligheder der er, hvor I bor.
Det kan være en god idé at læse bøger om at skulle slippe sin sut - og der findes mange bøger - både billedebøger og børnebøger, prøv at spørge på biblioteket :) Det kan pejle hende lidt ind på at det er tid til at stoppe med sutten nu og gøre at hun stille og roligt selv begynder at sige at det er okay, nu er det slut :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.