Svar: Renlig? Hvad kan vi forlange?
Kære Mor
Tillykke med 3 års fødselsdagen - håber I havde en rigtig god dag :)
Det er rigtig dejligt at din dreng er begyndt at ville gå rundt uden ble og at du kan fornemme, at han om morgenen gerne vil have den af, fordi den er tung og irriterer ham. Det tyder nemlig på at han er begyndt at få lidt fornemmelse for sig selv og for bleen .. MEN, der er dog lidt vej endnu ...
Renlighed er noget man modnes til og man kan ikke sige at "når man er 3 år, så er man parat". Det afhænger helt af det enkelte barn og det styres af hormoner - og dem har vi ingen indflydelse på ...
Man kan sige at renlighed har 3 faser:
I første fase kommer barnet og siger at det har lavet i bleen og gerne vil have en ny, ren og tør ble på - det lyder som om at jeres dreng er igang med denne fase :)
I anden fase kommer barnet og siger til når det sker "nu tisser jeg!?!"
I tredje fase når barnet at sige til lige inden "jeg skal tisse?!" og så skynder I jer på toilet og potte så hurtigt som muligt.
Du er nødt til at give det tid og årstiden taler ikke for at træne renlighed. Det er meget svært at nå toilettet i tide, når man har masser af tøj på, lige er igang med en leg og skal nå at mærke sin tissetrang så få tøjet hurtigt nok af .. Det er lidt lettere om sommeren, hvor man kan rende rundt i et par shorts eller badebukser i haven.
Samtidig er det rigtig hårdt at skulle starte i børnehave og så samtidig træne renlighed og jeg synes det lyder som om at I lige nu skal give det tid og se hvad tiden bringer.
Når I starter, så er det som udgangspunkt altid godt, hvis det er jeres dreng, der har sagt, at han er interesseret i at tisse på toilet eller potte i stedet for i bleen. Det er det ...
... bedste udgangspunkt for et samarbejde, at han selv viser interesse.
Derudover er det en fysiologisk nødvendighed, at han kan holde sig tør i minst 3 timer. Hvis han ikke kan det, så er han ikke parat. Han skal også kunne fornemme tisse- og afføringstrang og han skal kunne holde sig og sige til ...
Jeg anbefaler at man lader barnet beholde bleen på og at man starter med at indføre faste toilettider. I første omgang morgen og aften, så barnet lærer at vi tisser som det første, når vi står op og som det sidste inden vi går i seng. Når barnet mestrer dette, så kan I begynde at indføre faste toilettider i løbet af dagen - det kan være at "vi tisser inden vi kører", "vi tisser inden vi løber ud at lege" osv. Det er små regler som ikke kun gælder barnet, men som gælder alle i familien - sådan er det.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er her vigtigt at du ikke spørger din dreng "skal du tisse?", for så vil han svare nej og tisse få minutter efter. I stedet skal du sige "Kom vi skal lige tisse inden vi kører" og så går I sammen ud på toilettet og tisser. Hvis der kommer noget, så er det super godt, kommer der ikke noget, så er det super godt at han forsøgte. Han har stadig ble på og hvis bleen er tør, så er det super, så kan den bruges igen, hvis bleen er våd, så er det jo rigtig godt at han havde den på og så skifter I den bare.
En tør ble giver oplevelse af succes, våde bukser er oplevelse af nederlag. Derfor skal han i starten have ble på hele tiden og oplevelsen af succes og den tørre ble kommer, netop fordi I indføre faste toilettider :)
Læs også bøger for ham om renlighed og det at skulle smide bleen, der findes rigtig mange gode børne- og billedebøger om det emne :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.