Svar: Meget morsyg og dagplejestart

---

Kære Jette

Det er ganske rigtigt, at din dreng er i separationsfasen og det er derfor han lige nu reagerer så voldsomt som han gør :)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer barnet hver dag.

De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at han følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, han smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster ham, når han bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor er, at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Siddende på dit skød tør han observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig kan han således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil han sandsynligvis derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil han turde undersøge omgivelserne, samtidig med at han hele tiden holder øje med hvor du er, så han kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed. De begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din søn har siddet på dit skød, begynder han at sidde på gulvet ved dine fødder og han bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer han tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod, for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Det er her man som forældre ofte oplever separationsfasen rigtigt. Man kan godt allerede hos børn i 4 måneders ...

---

---

... alderen opleve barnet have en afstandstagen mod fremmede, men i den alder hvor børn begynder at kravle, virker det pludseligt meget tydeligt. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - han græder, hvis du går fra ham, også selvom det er ind i et tilstødende lokale og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.

---

---

---

Separationsfasen er altså en fase hvor barnet begynder at bevæge sig lidt mere selvstændigt ud i verden. Hvor barnet skal til at finde ud af at mor er der, selvom jeg ikke kan se hende - eller jeg kommer over til mor igen, selvom jeg lige nu bliver holdt af den her fremmede dame ..

Det er rigtig vigtigt at du ser det som et sundhedstegn, at din dreng reagerer som han gør og det er vigtigt, at du ikke presser ham til at være hos andre - men netop giver ham muligheden for at være hos dig, den sikre base og stille og roligt fra din favn, finde modet til at studere verden mere og mere på egen hånd. Hvis du skubber ham fra dig, hvis du afviser ham, hvis du presser ham til at være hos en anden og han slet ikke er parat til dette, så risikerer du at forværre situationen. Du kan således ikke "hærde ham" ved at sende ham ud. Det bedste du kan gøre er at være der for ham, giv ham al den tryghed og nærhed han har behov for - og netop derved lade ham fylde sit "mor-depot" op - for netop derved, har han så sit mor-depot at tære af, når han skal passes ude, når han skal passes af andre .. :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---