Svar: Åbner og lukker døre
Kære Maiken
Tak for dit brev. Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig :)
Jeg kan godt forstå du bliver bekymret, når din datter gentagende gange åbner og lukker døre - og du har ret i, at det lyder lidt som en tvangshandling - og så alligevel ikke helt ... Men det er under alle omstændigheder vigtigt at finde ud af, hvad der er tale om hos jer.
Du fortæller at hun gør det både hjemme og i institutionen og at personalet i institutionen også har lagt mærke til det og gjort opmærksom på, at det er mere end de normalt oplever hos andre børn. Det er sådan, at der til hver institution er tilknyttet en børnepsykolog og jeg synes du skal kontakte ham/hende og tale med vedkommende omkring din datter og de ting I oplever. Du kan også bede personalet om at tage kontakt og også tale med dem om, hvorvidt de synes det er relevant.
Tvangshandlinger kaldes også OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og kan være både tvangshandlinger og tvangstanker. De fleste børn, der får OCD får dette i 8-10 års alderen og i teenagealderen og derfor ikke så tidligt, som I oplever det hos jeres datter. Men I skal naturligvis stadig være opmærksomme og det er sådan, at jo tidligere man får hjælp og tilstanden behandles, jo bedre er det. Og I skal naturligvis lægge mærke til, om jeres datter får lignende tvangshandlinger med andre ting.
En børnepsykolog vil kunne hjælpe jer med at finde ud af, hvordan I bedst støtter jeres datter. For det er vigtigt, at I får nogle principper til at tackle de situationer, der opstår, når jeres datter igen og igen lukker og åbner døre. Uanset om det så er OCD eller noget andet, så er det vigtigt at I tackler det bedst muligt. Hun er jo, som du beskriver det, begyndt at finde på små undskyldninger for at gøre det - at hun lige skal tjekke lillesøster osv., hvor det reelt handler om behovet for at lukke/åbne ...
Det er her vigtigt at finde balancen mellem, hvornår hun skal stoppes og hvornår I skal følge hende og mit ...
... umiddelbare bud vil være, at I skal forsøge at minimere hendes ritualer ved at reducere antallet af gangen hun åbner og lukker døre. I kan sandsynligvis ikke forvente at hun lige nu, vil kunne nøjes med at gøre det kun en gang og så lege videre - men stille og roligt, vil I måske kunne arbejde med hende om, at det bliver mindre og mindre og at hun så nogle gange slet ikke behøver gøre det - men det er her I skal have en børnepsykolog ind over, for at finde den rette måde at løse det på - det er de og ikke jeg uddannet til :)
Med hensyn til hendes irritation af tøj på huden, at strømperne skal sidde rigtigt på tæerne og at tæerne skal sidde rigtigt i skoen osv. så tænker jeg, at det naturligt godt kan have en vis snært af tvangshandling - men det kunne også meget vel handle om sanseintegration og at jeres datter måske ville have glæde af sansemotorisk træning.
Sansemotorisk træning er lidt ligesom at lege. Ofte skal børnene gennemgå forhindringsbaner, de skal hoppe, gynge, køre, kaste og de synes det er sjovt, selvom det naturligt også er hårdt, fordi de bliver udfordret, der hvor de har det svært. For en datter som jeres, vil en del af træningen også være at få stimuleret sine sanser ved at blive børstet med en børste (på kroppen), rullet ind i et tæppe, få massage med en bold osv. Der findes både ergo- og fysioterapeuter der tilbydes sansemotorisk træning og igen kan de rådgive og give jer redskaber til at komme videre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kunne måske også tænkes, at sansemotorisk træning, sanseintegrationstræning, ville have en positiv effekt på jeres datters lyst til at åbne og lukke døre - hvis lysten her handler om at høre lyden, eller måske ligefrem mærke, at det gør ondt, når man klemmer sine fingre eller tæer ... Det er for mig at se, et forsøg værd, også at overveje denne mulighed.
Jeg håber du kan bruge dette videre, og du må meget gerne skrive tilbage til mig og fortælle mig, hvordan det går jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.