Svar: Når 3 bliver til 4...

---

Kære Camilla

Tillykke med lille bror :)

Tak for dit brev - det er rigtig godt du skriver, faktisk tror jeg at det i sig selv kan hjælpe lidt at skrive ned, hvordan du har det, hvad det er for tanker du går og tumler med og så trykke send ... :) Så det er rigtig godt!

Det næste jeg vil sige er, at det er helt naturligt at du bliver overvældet af følelser lige nu, det er stort, meget stort at få et barn - men at få en pige, derefter en lillebror, at opleve at blive forældre igen, opleve det mirakel det er, at det overhovedet kan lade sig gøre - det er jo fantastisk, hvor er du heldig og hvor er det vildt! Og ja, hvor er det overvældende!

Og samtidig så er du naturligt også usikker på hele denne rolle, usikker på at skulle være mor for to - hvordan skal du fordele sol og vind lige, så ingen af dem kommer til at mangle dig, hvad nu hvis du nogle gange prioriterer forkert - hvad sker der så, og hvad skal du gøre, når de begge to har brug for dig og du bare ikke kan være to steder på en gang, selvom du ville ønske at du kunne...

Du har naturligt også en masse tanker om, hvad det hele nu betyder for Line - hvordan vil det hele påvirke hende og hvad er godt og skidt for hende, fordi hun jo stadig bare er en lille pige :)

Faktisk tænker jeg at du skal se det som en fordel, at Line ikke er ældre end hun er. Havde hun været 1/2 år ældre, så havde du måske være tilbøjelig til at sige "nu må du lige vente" eller "det må du selv lige klare" og på den måde, måske komme til at forvente lidt mere af hende end hun måske var klar til ... og sådan er det ikke nu. Hun har stadig rigtig meget brug for dig, rigtig meget brug for din hjælp og fordi hun ikke er ældre, ja så ...

---

---

... er du nødt til at hjælpe hende og kan ikke forvente at hun klarer tingene selv - og derfor vil Line få det hun har brug for, når hun har brug for det .. så det kommer til at give sig selv :)

At du sender hende i dagpleje skal du også se som noget godt for hende. Det er ikke skidt og du skal ikke have dårlig samvittighed over at du er hjemme og hun så er der. Du skal tænke på, at din datter hjemme skal finde ud af sin nye rolle som storesøster, hun skal finde ud af at dele mor og far med lillebror og finde ud af netop "at være den ældste" og hvad det nu betyder. Det bruger hun naturligt rigtig mange ressourcer på og derfor er det et eller andet sted et frirum for hende, at komme i dagplejen. Her er alt jo som det plejer at være og hendes rolle er den samme som før, så det er dejligt for hende, at komme af sted, det giver hende bedre ro til at overskue det der hjemme ... :)

Og naturligvis skal du så også lytte og anerkende hendes behov, sikre at hun en gang imellem får lov til at holde en ekstra fridag, lade hende møde lidt senere og blive hentet lidt tidligere osv. så hun også mærker fordelene ved at du lige nu går hjemme :)

---

---

---

Line lyder til at have det godt og hun lyder ikke til at blive svigtet :)

De første par uger her er du naturligt i følelsernes/hormonernes vold og det du fortæller lyder lige nu helt normalt. Du skal naturligvis mærke efter, at du stille og roligt finder dig selv igen, i den nye rolle som mor til to, og hvis du fortsat synes det er rigtig svært, så er det en god idé at tale med din læge.

Men jeg håber at mine tanker her hjælper videre på vej - pas rigtig god på dig selv, pas godt på hinanden og stort knus herfra :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---