Svar: Dårlige sovevaner - 18 mdr.
Kære Rebeccas mor
Dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage :)
Det lyder som en uholdbar situation, at mor først sover på sofaen og nu far - så mon ikke lillesøster skal tilbage på eget værelse og så gøres tryg ved at sove der :)
Det spiller naturligt ind, at hun altid har haft svært ved at sove og altid har søgt jer meget. Hun er en pige, der har rigtig meget brug for nærhed og fysisk kontakt og som har brug for at vide at I er der for hende - uanset tidspunkt på dagen.
Hun har også en alder nu, hvor børn naturligt ofte har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og hvor de ofte vågner om natten, græder, søger forældrene, klynger sig, - nogle gange kan de næsten virke til at have mareridt.
Når børn netop omkring 1 ½ år alderen begynder at vægre sig mod at sove og også begynder at vågne om natten, så er der ofte to ting som spiller ind.
Det ene er, at hun nu har en alder, hvor hun begynder at forstå at I er inde i stuen, når hun er på værelset. Hendes protester mod at skulle falde i søvn og protest mod at I går fra hende, kan således handle om at hun ikke vil sige farvel til dagen og til alt det hyggeligt, hun har mere lyst til at være sammen med jer end lyst til at skulle sove alene.
Hun har derudover en alder, hvor hun begynder at få lidt farefornemmelse. Det betyder at hun oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet, hun oplever at andre tager legetøj fra hende og hun oplever også at I giver flere "nej'er" i løbet af dagen. Hun møder på den måde mere modstand i hverdagen end hun tidligere har gjort. Alt dette gør at hun naturligt skal have bearbejdet en masse oplevelser og det giver for det første en urolig nattesøvn. Men det er også svært at sove, hvis man er fyldt med tankemylder - det kender I også fra jer selv...
Det er altså en balance imellem at give hende den ro og tryghed hun har behov for, for at give slip på dagen og overgive sig til søvnen, samtidig med at man også skal vise konsekvens og lære hende at hun faktisk skal sove nu og roligt kan gøre det, fordi I passer på hende.
Det lyder trygt og dejligt, at du sidder hos hende, når hun skal sove. Det er fint at have et ritual, hvor du sidder ved siden af hende og læser en godnathistorie imens hun ligger i sin seng. Og det vil være en rigtig god idé at holde fast i, at hun netop kan ligge i sin seng, imens du sidder og læser, hun skal ligge ned og slappe af imens og lytte til det du fortæller og ligge ned, når du viser hende billederne i bogen.
I skal være sikre på at puttetidspunktet er rigtigt - hvis ...
... hun nogle gange kan væfre en time om at falde i søvn, så skal hun måske i en periode puttes senere, end I gør lige nu, så I er sikre på at hun er parat til at sove, når hun ligger i sin seng.
Ud over at læse bog, så vil det også være en rigtig god idé at tale med hende om dagen og få bearbejdet lidt af alt det hun har oplever i løbet af dagen "i morgens da vi stod op, fik du havregrød - uhm, det smager godt, så kørte vi i vuggestue, hvor du legede med xx, så kom vi hjem og far spildte mælk ud over hele bordet, det var sjovt.. " osv. og så mindes I de ting der er sket, griner lidt af det - og taler også om det som var svært "du faldt og slog dig, AV, det gør ondt, men så pustede mor og så blev det godt igen ..." så hun får både det gode og det mindre gode tænkt igennem. Netop for at hun så bedre kan give slip og derefter sove.
Og så vil det være en rigtig god idé at lave noget praktisk på værelset eller lige uden for døren. Du eller far kan altså starte med godnathistorie, kærtegn osv. og derefter kan I så gå ud i gangen, for at hente noget strygetøj eller lignende praktisk, som skal ordnes.
Det er vigtigt at hun kan se jer og I skal således holde jer i nærheden, så I kan give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde direkte hos hende. Imens I står og stryger kan I således sige "jeg er lige her, nu skal du lægge dig ned at sove, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Hun skal have en fornemmelse af at du/I ikke bare sidder og venter på at hun skal sove.
Jeres datter kan kalde lidt "Moooaar" og du kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet mere rolig ved at være i sin seng.
Jeg håber I kan bruge dette videre og jeg vil også foreslå dig at købe den lille film om Smilla, fra min søvn-DVD - filmen hedder "Stryge tøj metoden" og koster 35 kroner.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...