Svar: Hysterisk prinsesse

---

Kære fortvivlede mor

Der er ingen tvivl om at I alle har det svært i øjeblikket og jeg kan godt høre at følelserne nogle gange kører på højtryk hjemme hos jer ...

Det påvirker naturligvis jeres børn, hvis I forældre er stressede, mangler overskud, skændes og har svært ved at rumme dem og bevare roen - og det de reagere med er naturligt at blive pivede, kræve ekstra opmærksomhed, virke mere krævende og klyngende og det igen påvirker så jer, så I bliver endnu mere stressede. Det er en rigtig dum cirkel at komme ind i og en cirkel I er nødt til at bryde :)

Børn skal hjælpes med deres store følelser uanset hvad alder de har og overordnet, så er der nogle retningslinjer at følge her:

- I skal være rolige og sætte tydelige grænser. I kan ikke styre og hjælpe jeres børn, hvis I ikke kan styre jer selv ... Det er rigtig vigtigt at jeres børn i alle situationer i hverdagen, fornemmer at I er følelsesmæssigt stærke og har styr på tingene. Det gælder både, når de indbyrdes har konflikter, men det gælder også når de individuelt har det svært. Når jeres datter f.eks. ikke kan at skulle tage sit tøj af og på, når hun ikke kanoverskue at det er spisetid, når hun ikke kan overskue at skulle i bad, fordi hun er træt, når hun ikke kan overskue om det skal være far eller mor der hjælper ...

- I skal bruge fysiske beroligelse. Fysisk ømhed udløser ro i jeres børn, så jo mere I kan tage dem på skødet, holde om dem, vugge dem og på den måde berolige dem, jo bedre er det. Også jeres datter, som nu er 3 1/2 år gammel - hun har brug for at komme på skødet, hun har brug for at blive holdt om, hun skal "svøbes i jeres arme" og mærke jer helt tæt på. Nogle gange kan man ikke få lov med det samme og så må man lade hende være lidt - men stadig er det vigtigt at I viser jer tilgængelige.

- Mød børnene med en energisk stemme, en stemme der opmuntrer og siger "det skal nok gå", når de har det svært og verden går dem imod. På samme måde som de også skal mærke energien og glæden i din stemme, begejstringen fra jer, når de selv begejstres over noget.

- Lad dem være ked af det, frustrerede, vrede og mød dem ved at sætte ord direkte på den følelse du tror de har. Lad være med at sige "du er også bare så hysterisk" eller "hold op med at skabe dig!". Sig i stedet "du bliver bare så vred lige nu" og "det er også dumt at du skal i bad, når du er træt, nu skynder vi os at få det overstået" eller lignende, så hun føler sig forstået og mødt. Det er ikke det samme som at de/hun får sin vilje.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det I og jeres børn gør sammen, vil påvirke deres hjerner og vil påvirke deres udvikling og liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes ...

---

---

... storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når storesøster reagerer som hun gør, råber, skriger, måske slår ud efter jer, kaster sig ned på gulvet og alt tydeligt går imod hende, så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du/I forældre aktiverer med jeres reaktion. Netop jeres reaktion er vigtig for at skabe forbindelse mellem hjernens dele.

---

---

---

Derfor er det vigtigt at I reagerer med lydhørhed, viser hende, at du forstår hvad hun vil. Det er naturligvis helt fint at sige AV!, Nej! eller lignende og også at flytte hende væk/sætte hende fra dig, hvis hun f.eks. slår ud efter jer - så hun oplever at det her er forkert. Men det er vigtigt at hun ikke bliver bange for jer eller føler sig forkert og at I viser hende, at I godt kan rumme hendes frustrationer og meget stærke følelser.

Selvom hun på mange punkter er en stor pige og selvom hun virker stor i forhold til sin lillebror, så er hun stadig også en lille pige, der naturligt har svært ved at overskue verden. Og det er rigtig vigtigt at I viser hende, at I forstår det og at det er rigtig svært at være hende og at det også er helt okay, at hun har det som hun har det.

I skal altså anerkende hendes følelser og prøve at sætte de ord på, som hun måske mangler (også selvom hun taler godt og generelt er god til at formulere sig). Det kan være rigtig vigtigt for hende at I f.eks. siger "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende", så hun får lov til at have denne følelse - måske føler hun at det ikke er tilladt, at hun helst skal holde af ham hele tiden ... Måske synes hun ikke om at sidde ved middagsbordet, fordi han bliver hjulpet til at spise og hun skal spise selv, spise pænt osv. Der er andre krav til hende og det er svært for hende. Det kan ikke udelukkes at der også kan være lidt rivalisering og konkurrence ind over her - en konkurrence, der handler om at være sikker på at I stadig har kærlighed nok til hende...

At give hende slik og søde sager er ikke en særlig god idé - for det første hæver det hendes blodsukker, så det virker lige nu og her, men når blodsukkeret falder, så bliver hun endnu mere ked af det og får endnu sværere ved at tackle sine følelser og frustrationer ... og så er det hele meget værre. Derudover så mætter det hende og gør at hun naturligt ikke har lyst til at spise og ikke mærker at det er spisetid.

Jeg håber at lidt af mine tanker her hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---