Svar: Mor eller Far
Hej med dig
Det er helt naturligt at børn i perioder foretrækker den ene forældre frem for den anden og hvor det lige nu er "far der skal gøre det!", så vil det på et andet tidspunkt sandsynligvis være "mor der skal!" - det vil ofte skifte.
At det lige nu går ud over dig, hænger sandsynligvis sammen med at din datter er i gang med sin selvstændighedsfase og hun øver sig derfor i at separere sig fra dig. Både i kraft af sin alder, men måske også fordi hun jo er en pige og far en dreng. Så hun har brug for at vælge far, for at slippe dig/fjerne sig fra dig, hvis du forstår, hvad jeg mener...
At hun prøver ekstra mange grænser overfor dig, skal du prøve at se som noget positivt, selvom det er svært. Det er netop fordi hun føler sig tryg ved dig, er helt sikker på dig, at hun kan gøre det - hun ved inderst inde at du elsker hende så højt at du er der selvom hun ikke altid opfører sig pænt.
Det kan være en god idé at du og din datter laver ting sammen, uden at far er der. Det skal være på tidspunkter på dagen, hvor jeres datter er frisk og har overskud. I kan spille spil, gå en tur sammen, tage i svømmehallen, bage boller eller hvad du/I nu har lyst til - så hun mærker at du rigtig gerne vil hende og nyder at være sammen med hende.
Det er vigtigt at du overvejer, hvordan du reagerer, når hun afviser dig. Hun har jo også en alder, hvor det er spændende at udforske reaktioner og hun prøver ting af hjemme, som hun oplever i institutionen om dagen. Børn afviser hende sikkert også når hun passes "du må ikke være med", "du er dum" eller lignende og hun er nødt til at prøve af hjemme, hvordan man kan reagerer på disse ting, for også at få redskaber til at komme videre.
Hvis du virker såret, bliver ked af det, trækker dig osv. så er det naturligt spændende at ...
... udforske ekstra meget - ikke fordi hun vil være ond ved dig, men fordi hun har brug for at finde ud af, hvordan hun med sin væremåde kan påvirke dig og derfor er der en risiko for at hun gør det igen og igen ... Derfor er det vigtigt at du prøver at vise hende, at du gerne vil hende - også selvom hun ikke altid vil dig.
Det er også en god ide, at I forældre laver nogle aftaler om, hvad I synes vil være okay, hvad regler I gerne vil have. Og det er vigtigt at far bakker op om at "nu er det mor der bader dig" så jeres datter hører, at far synes at du kan ligeså godt som han. Far skal også vise at han er glad for dig, han skal knuse dig, kysse dig, kramme dig, så hun ser og hører at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden.
I skal finde ud af hvilke situationer far kan tage alene, så konflikterne undgås og alt forløber stille og roligt - f.eks omkring putning, - og hvilke situationer, det så vil være godt at I holder fast i at nu er det mor og mor kan ligeså godt. Så hun ikke bekræftes i at far er bedre end mor, fordi far konsekvent altid tager over.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres datter kan godt klare, at hun ikke altid får lov til at bestemme, hvem der gør hvad og det er vigtigt at I støtter hinanden og viser at på nogle områder er det I voksne der bestemmer, det er jer der ved bedst.
Og nogle gange er det en rigtig god idé at I gør tingene sammen. Det er uanset om det er bleen der skal skiftes, om det er maden I skal spise, om det er putning til natten. Hvis I gør det sammen alle tre, så signalerer I også at I netop kan sammen og hun kan ikke vælge mellem jer. Og netop sætte ord på - så far f.eks. siger "jeg skifter dig, men mor finder lige bleen" eller lignende - igen så hun hører at far bakker op om at du sagtens kan :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.