Brev:
Gode råd søges til putning og bedre nætter
Hej Helen.
Tak for dine svar – ikke bare dem til mig – men også de mange, jeg trawler igennem på hjemmesiden, hver gang jeg bliver i tvivl om noget.
Vi endte med en fin løsning med vuggestuen og lurene – så de lægger hende om formiddagen og jeg henter hende i tide til at hun kan sove lur 2 i barnevognen på tur med mig. Det giver en dejlig glad pige :-) og gladere pædagoger, synes jeg.
Når jeg skriver igen, så er der faktisk flere ting – og jeg tænker lidt på, om de hænger sammen – eller om løsningen af dem gør, derfor skriver jeg det hele her.
Hvis du helst vil have det hver for sig, så bare svar det – så kommer de et styks ad gangen.
Jeg har nu gået et stykke tid og ville skrive til dig for at få hjælp til putningen i egen seng. Min datter falder nemlig i søvn på armen eller ved brystet – og bliver så lagt i sengen, når hun lige er ved at falde i søvn.
Og jeg kan læse mig til både på siden og i din bog, at vi nok skal have ændret det på et tidspunkt, så hun lærer at hun godt kan ligge i sengen og falde i søvn der.
Efter bad om aftenen, børster vi tænder, sidder og putter lidt og går i soveværelset, hvor hun bliver ammet. Og de gange, hun ikke falder i søvn ved brystet, får hun sutten og jeg synger 3-4 sange (de samme hver gang), stryger hende henover panden og holder hende i hånden.
Og ser, hvordan hun falder hen, og lægger hende så, så det passer med, at hun kigger på mig, ruller om på siden og krammer sin pølle.
De gange jeg lægger hende inden hun er næsten i søvn – eller prøver at putte hende i sengen, sker der følgende: Hun banker benene i madrassen så hun vågner rigtigt, ruller om på maven, op i kravlestilling, hen til tremmerne og begynder enten at grine eller græde. Når hun græder, har jeg taget hende op.
De gange hun har grinet, har jeg lagt hende ned igen, sagt ”Nej, det er sovetid” og strøget hende henover panden som jeg ville, hvis hun lå på armen. Og set, hvordan det hele har gentaget sig om og om igen. Efter 10. gang har jeg opgivet og taget hende op.
Jeg har også forsøgt at ”gå til og fra” og ordne vasketøj etc., men kun for at opleve, hvordan hun holder sin egen lille sengefest: leger titte-bøh med sengeranden, kravler rundt i sengen eller sætter sig og snakker med bamsen. Og gerne i halvanden time. Skal jeg bare lade hende blive ved med det? Så længe hun ikke græder? Jeg synes jo, hun skal sove og hun er træt og falder i søvn, når jeg tager hende op på armen.
Hvad kan jeg gøre? Har du gode råd? Jeg synes ikke hun skal ligge og græde – så "godnat og sov godt"-metoden er ikke lige mig. Men er der andet, jeg kan gøre?
I mellemtiden står jeg også med et andet problem – det vil sige to, der i nattens hede smelter sammen til det samme – nemlig vågne nattetimer og amning.
Indtil for knap 3 uger siden gik det rigtig fint med ...
... projekt: Ud med natamning. Jeg ammede ved sengetid og enten midnat eller kl. 2 – alt efter, hvordan det gik. Og havde flere dage i træk, hun først vågnede kl. 2, blev ammet og sov videre til 5 halv seks. Og oplevede generelt, at hun godt kunne komme videre i søvnen uden bryst, når hun vågnede af og til.
Men et sammenrend af: 3 nye tænder, en forsinket reaktion på vuggestuestart (sagde pædagogerne) og 3-dages feber – har kuldsejlet dette fuldstændigt. Mens hun var syg, ammede jeg hende en del mere end normalt, dels fordi hun var så sølle, dels fordi hun ikke ville spise eller drikke andet i de dage hun havde 40 i feber.
Og nu er det som om hun er blevet helt afhængig af brysterne igen.
Og når hun vågner til midnat – vågner hun rigtigt – og vil ammes, ammes, ammes.
Hun bliver rasende (!) når jeg prøver at give hende sutten, fx efter 4. bryst og halve time. Eller ligger og skifter mellem bryst og sut. – 15 sekunders sut på sut – 45 sekunders bryst. Og bliver gal, når jeg tager brystet væk. På det tidspunkt har jeg taget hende over i sengen hos mig – fordi flere forsøg på at lægge hende fra mig i hendes egen seng fejler.
Hun er vågen i timer – og griner og traller, så længe, der er adgang til brystet.
Prøver at kravle over til (stakkels) far, der skal op og køre langt, og for til sidst flygter ud af gæsteværelset. Jeg har slukket lyset under alt det her – og lægger hende stille og roligt ned og siger: nej, det er sovetid, hver gang hun rejser sig op.
Jeg putter, nynner (stille for ikke at vække min kæreste mere) og ender med at give efter for amningen, for at hun ikke skal blive ved med at skrige. Og kun langsomt bliver hun liggende længere og længere tid og døse uden at vågne. I nat var det ca. kl. halv fire.
Det er jo ikke holdbart, jeg får sovet – måske 2 gange 2 timer i løbet af natten inden en lang arbejdsdag. Men kan godt holde det ud, hvis det bare er en overgang?
Eller har jeg skabt et brystmonster, mens hun har været syg ?
Er tiden til at far tager fri fra arbejde et par dage og tager et par nætter og en kold tyrker? Det havde jeg jo håbet, vi kunne undgå. Men hvad gør jeg så? Den stramme t-shirt virker som en rød klud på hende.
Og endeligt, så har jeg gået og pønset på at hun skulle på eget værelse her nu, hvor hun bliver 11 måneder og inden hun bliver et år. Men det virker helt uoverskueligt lige nu.
Hvordan får vi det hele passet sammen?
Skal vi tage tingene roligt 1 ting ad gangen og får styr på nætterne først? Eller tænker du, at vi skal introducere putningen i egen seng samtidig eller først? Og vente med værelset?
Jeg håber, du kan overskue mit lange brev – og glæder mig til at høre, hvad vi kan gøre, inden min kæreste permanent flytter i gæsteværelset og min datter vokser fast i armene på mig.
Mange hilsner (med stærk kaffe)
Anne-Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.