Svar: Drikker pludseligt op til en liter pr nat
Kære Malene
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er meget uhensigtmæssigt at jeres datter drikker så store mængder mælk om natten og det af flere årsager:
- Det vækker både hende og jer og hun har ligeså meget brug for sammenhængende søvn som I har.
- Hun har en alder nu, hvor hun faktisk skal stoppe med flasken og kunne indtage sit behov af en kop. Flasken skal trappes ud og helt holde op.
- At få flaske er med til at holde hende på et "baby-stadie", hvor hun ikke længere er, fordi hun nu er en "tumling" og ikke en baby :)
- Der bør ikke gives mælk om natten, mælkesukkeret vil påvirke hendes tænder.
- Store mængder mælk eller væske om natten, vil naturligt påvirke hendes indtag af mad og væske om dagen og på sigt kunne påvirke hendes trivsel negativt.
- Hun bør slet ikke få minimælk - de fedtfattige mælketyper anbefales først til børn omkring 3 års alderen og skal der gives noget i sutteflaske bør det være erstatning og når hun ikke længere skal have erstatning, ja så skal hun heller ikke længere have flaske ...
I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke vågner og græder, og søger noget at drikke, fordi hun har ondt i ørerne. Netop det at drikke, komme op at sidde, komme på højkant kan lette trykket i ørerne, så hvis hun har øreproblemer så kan det være en forklaring på den problematik ...
... I lige nu står i ...
Men hvad skal I så gøre ... Ja flasken bør stoppes og I kan gøre to ting:
- I kan enten vælge at stoppe fra den ene dag til den anden og sige at nu er det slut. I kan her erstatte med lidt letmælk af en kop og en godnatgrød inden sengetid, indføre et nyt putteritual med godnathistorie og godnatsang, sidde hos hende, kærtegne og berolige og så hjælpe hende til ro med et nyt ritual. I kan her også indføre en godnatbamse eller putteklud, hun har alderen til nu at ville kunne lære at tage en sådan substitut til sig.
- I kan vælge at trappe ned, så hun får mindre og mindre af flasken og dermed til sidst lære at undvære. Igen skal indføres nyt ritual med godnathistorie og godnatsang, godnatgrød, kærtegn, mælk af kop osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt generelt at sørge for at det nye ritual bliver mindst ligeså dejligt og trygt, som det hun har nu.
Det kan være nødvendigt at I vælger lige nu at sove sammen med hende, så hun får masser af nærhed, fysisk kontakt og mærker at I er der for hende - så I giver hende tryghed og omsorg, samtidig med at I holder fast i at flasken er slut. I skal hjælpe hende til at komme igennem det med jeres nærvær.
Og så skal I som sagt sikre jer, at hun ikke vågner, græder og søger flasken lige nu fordi hun er syg - f.eks. har ondt i ørerne ...
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.