Annonce

Annonce

Svar: At putte tager lang tid


9. oktober 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til S

Der er flere ting i det du skriver ...

For det første, så er jeres dreng blevet storebror (tillykke med det :)) og han vil naturligt gerne følge med i, hvad der sker, når han er lagt i seng. Han vil lige sikre sig, hvad I laver, om I er sammen med den lille ny osv. når han skal sove for sig selv. Han vil lige sikre sig at han stadig er en ligeså stor del af familien som han hele tiden har været.

For det andet, så er sengetiden det tidspunkt på døgnet, hvor han har jer hundrede procent for sig selv. Det er lige netop der, hvor I bruger tid på ham og hvor han ikke skal dele jer med lillebror - og derfor værner han naturligt ekstra meget om dette tidspunkt. Derfor er det naturligt vigtigt for ham at forlænge dette tidspunkt, for han vil så gerne, have jer for sig selv, han vil så gerne at I prioriterer netop ham.

For det tredje, så er jeres dreng også i en alder hvor han er meget bevidst om, at når han er lagt i seng, så laver I en masse hyggeligt - det er når han er lagt i seng, at slikskålen kommer frem på bordet og det er der at mor og far sidder i sofaen og de I har sammen, er noget han naturligt gerne vil opleve at være en del af. Så når han søger jer om aftenen, så kan det altså også hænge sammen med, at han godt ved at I rigtig hygger og at han føler, at han ikke får lov til at være en del af dette.

For det fjerde, så lyder det også som om at jeres dreng er en lille ugle. Det vil sige en dreng der egentlig trives ret godt med at være vågen om aftenen, men som sandsynligvis ikke har det særlig godt med at blive vækket tidligt om morgenen. Det er om aftenen, han har sin bedste tid på dagen, om morgenen er han sværere at få igang.

I skal naturligvis forsøge at anerkende, at han lige nu naturligt har brug for jer, brug for at vide at I stadig er der for ham, prioriterer ham og stadig elsker ham ligeså meget, som før lillebror kom. Det er vigtigt at I prioriterer netop at bruge tid på putning og på at vise ham, at han stadig har en meget stor og vigtig rolle i jeres familie og at ingen kan tage hans plads :) Derfor er det rigtig godt at holde fast i at hans skal puttes med et hyggeligt og rart ritual, som I har indført. Super! :)

Han skal dog også vide at det er sengetid og ikke lege og hyggetid, når han først er puttet. Her anbefaler jeg at I bruger det jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på at I skal være i nærheden og samtidig lave noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

I skal stå lige ved døren, ...


Annonce

... så han kan ligge i sin seng og se jer. Det er vigtigt at han kan se jer fra sin seng og at han ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om I er der. Og I kan og bør naturligvis også tale med ham, så han kan høre at I er der.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Det er kedeligt det der foregår og at han derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til "jeg er lige her, læg du dig ned skat". Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender også et signal til barnet om, at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove. Barnet kan spørge "er du der?" eller bare kalde "Moaar" og man kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så I stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i at det er sengetid for ham nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Når I har gjort jeres dreng tryg ved at skulle være i sin seng, netop ved at stå der og stryge tøj, lave noget praktisk, så kan I stille og roligt udvide med at hente tøj, der skal lægges på plads og på den måde stille og roligt få vænnet ham til at være der alene, velvidende, at I kommer igen, som I har lovet - I skal bare lige hente en bluse eller lignende :)

Og så er det også rigtig vigtigt at han er træt nok og parat til at sove, når I putter ham. Det er derfor vigtigt at han for det første har et fast stå op tidspunkt om morgenen, selvom mor har barsel nu og det kan være fristende at lade ham sove til han vågner, så er det vigtigt at dagen starter i god tid - hvis I også vil have ham i seng i god tid om aftenen. Det er vigtigt at han har helt faste rutiner, en helt fast rytme uanset om det er hverdagen eller weekend, uanset om mor er hjemme eller ej. Dagen begynder senest kl 7.30 hvis han også skal I seng kl 20 ... og også sove middagslur ... :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce