Svar: Fortsat ofte vågen om natten
Kære trætte mor
Det lyder som om at din datter er afhængig af brystet, for at kunne sove og at hun derfor har det, som jeg kalder for et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Du læser måske en bog inden du går i seng og har et ritual på denne måde og for små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis din datter f.eks. med den alder hun har nu, er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at din datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst eller vugger hende ... igen og igen.
Det er naturligt at hun stadig har brug for at få bryst 1 til max 2 gange dagligt og det er naturligt at hun ammes inden hun puttes om aftenen. Når du skærer amningerne ned eller vælger at fjerne dem helt, er det dog vigtigt at du overvejer, hvad du erstatter dem med.
Det er ikke nogen god idé at erstatte brystet med sut eller flaske, for det giver bare en ny afhængighed, som er svær at komme fra. Sutten vil hun sandsynligvis ikke kunne acceptere ...
... med den alder hun har, hvis hun ikke allerede bruger den og sut hver time natten igennem er uhensigtmæssigt for jer alle. Flaske behøver hun ikke, for hun kan fint få sit behov for mælk stillet hos dig, det er altså ikke et spørgsmål om at brystet skal erstattes af flaske/mælkebehov, men at hun nu lærer at sove uden overhovedet at få noget i munden.
Du skal sikre dig at hun er træt nok til at sove, når du putter hende ligesom du også skal sikre dig at hun har spist godt og drukket godt hele dagen igennem og derfor ikke behøver søge brystet om natten fordi hun er sulten eller mangler væske.
Det er vigtigt at hun ikke sover for meget om dagen og ikke puttes alt for tidligt. Hvis hun puttes for tidligt, vil hun naturligt have sværere ved at overgive sig til søvnen og så bruger du hurtigt en time på putningen. Jvf. tidligere sendt plan md tidspunkter for søvn og indtag af mad :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder som om at hun godt kan sove uden brystet om dagen og de ritualer hun puttes med der, skal overføres til aften og nat. Du må gerne amme hende inden putning, men hun skal ikke falde i søvn med brystet i munden. Du må også gerne udnytte at I er alene hjemme og derfor sove sammen med hende i dobbeltsengen, så hun får din kontakt og nærhed, så du kan holde hende i hånden, berolige og kærtegne osv. Give hende masser af nærhed og omsorg - men uden at amme hende, så hun altså får masser af mor men ikke længere bryst hver gang hun vågner.
Hun skal altså lære at sove videre med dine kærtegn og beroligende ord, med din nærhed og uden brystet. Hvis hun kun vil brystet og er helt ulykkelig, så kan det være nødvendigt at du lægger hende til, men det er vigtigt at du afkorter amningen så hun ikke får lov til at fylde sig med mælk og at du hele tiden forsøger at berolige og betrygge og få hende videre i søvnen uden brystet. Så brystet fylder mindre og mindre og nye ting sættes i stedet :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.