Svar: Akromegali og kæmpevækst
Kære Martin
Jeg kan sagtens sætte mig ind i dit problem og jeg kom til at tænke på en ung mand som jeg mødte engang på Odense Universitets Hospital. Han var indlagt fordi han skulle opereres for sygdommen 'Akromegali'.
Akromegali er en sjælden tilstand der opstår i voksenalderen som følge af, at hypofysens produktion af væksthormoner er for høj. Hormonet stimulerer kroppens vækst, men da der ikke kan ske nogen længdevækst i kroppens knogler efter puberteten (se Kæmpevækst), ytrer tilstanden sig ved at knoglerne i skelettet fortykkes og visse kropsdele forstørres.
De første symptomer er normalt at hænder og fødder bliver større. Dette mærkes ved at ringe bliver for små og at man må købe større sko. Ansigtet forandres så hagen, næsen og ørerne bliver større og læberne og tungen plejer også at vokse. Det sker også at stemmen bliver dybere. Andre symptomer er prikken i hænderne, træthed, forøget svedafsondring, stivhed i ledene og værk i hele kroppen.
En anden tilstand som akromegali er det der hedder Kæmpevækst eller Gigantisme. Det opstår i barne- eller ungdomsårene ved at ...
... hypofysen producerer for meget væksthormon. Kæmpevækst ytrer sig i en kraftig højdevækst, fordi kroppens højdevækst ikke afsluttes før i puberteten. I visse tilfælde kan personen nå op på en kropslængde på 2,20 m.
Hvis man oplever en ualmindelig højdetilvækst hos en person i voksealderen, er det altid klogt at søge læge. Dette gælder også selv om forældrene er høje.
Behandlingen er ens for de to sygdomme og går ud på at man først får taget en blodprøve hos lægen for at se om mængden af væksthormon er forhøjet. Hvis dette er tilfældet vil man ofte scanne personen for at se om der evt. sidder en tumor (tag det nu roligt!) som medfører en overproduktion af væksthormon.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis der er tale om en tumor kan man vælge at gå ind og operere denne, andre gange vil man bestråle den og atter andre gange vil man give medicin, som skal hæmme produktionen af væksthormon.
Håber ikke at jeg har skræmt livet af dig, men jeg synes at det vil være helt relevant at du fik en tid hos lægen mhp at få taget en blodprøv og få udredt om noget kan gøres for dig.
Ønsker dig rigtig mange gange held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.