Annonce

Annonce

Brev:

Vores søn skal være storebror


27. september 2011

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Vores søn skal være storebror

Kære Helen!

Vil gerne starte ud med at beklage for en svaghed; Jeg kan desværre ikke fatte mig i korthed, specielt ikke når jeg har noget på hjerte :0)

Vores søn Storm på 19 mdr. skal være storebror. Storm blev født i uge 34 og havde en lidt hård start på tilværelsen. Han var plaget af meget dårligt tarmsystem herunder stort navlebrok og havde generelt problemer med spisning og fordøjelse. Dette resulterede i mange timers gråd dagligt de første 6 måneder af hans liv, men lad mig understrege at hans udfordringer var helt almindelige i forhold til at han er født præmatur.

Som en naturlig del heraf var vi meget opmærksomme på at beskytte ham da han var meget sårbar overfor impulser, støj, overstimulans etc.

Storm er i dag 19 mdr og fungerer på lige fod med alle andre børn i hans alder i vuggestue, på legelads etc. Han har dog stadig brug for at blive "skærmet" lidt i ny og næ, da verden til tider kan forekomme meget stor for ham. Han har måske en tendens til at kræve vores (eller pædagogernes) opmærksomhed og ro, mere end sine legekammerater i vuggestuen - han er dog blevet meget god til selv at give udtryk for, hvornår verden bliver for stor for ham.

- Nu skal Storm være storebror, sandsynligvis til en præmatur lillebror eller søster - jeg er nemlig indlagt for at undgå for tidlig fødsel. Om 4 dage er jeg fulde 34 uger og bliver udskrevet, selvfølgelig i sengelejde, men pga meget kort (læs:næsten udslettet) livmoderhals spår lægerne at se mig igen, indenfor kort tid, til fødsel - hvilket med stor sandsynlighed betyder indlæggelse igen, denne gang med baby.

Vi har indfundet os med dette og er heldigvis bedre forberedte mentalt til denne gang.

Men 14 dage med uregelmæssigheder har været hårde for Storm, de har besøgt mig løbende, men det har været en stor omvæltning for ham, og han er blevet en del mere ked end normalt - hvilket jo er helt forståeligt!

Nu får jeg så lov til at komme hjem indtil jeg skal føde, hvor jeg stadig ikke kan være "mor" for Storm, da jeg er 100% sengeliggende. Det skal lige siges at Storm har sin skønne far, som har været der hver dag når Storm vågner, han har afleveret og afhentet, samt ...


Annonce

... lagt ham i seng hver aften. Det var vigtigt for os at Storm havde denne stabilitet, og lad mig understrege at Storm er absolut lige så tryg ved far som ved mor.

... så til spørgsmålene...

Hvordan forbereder/forklarer vi bedst Storm at jeg skal være i sengen derhjemme?
Samt hvordan håndterer vi ham, i så fald jeg er indlagt igen med baby efter fødslen?

Samtidigt forventer jeg nok også at han vil "straffe" mig lidt for alle de uregelmæssigheder jeg har skabt og for at jeg har været væk hjemmefra i en længere periode...- og det er vel ok tænker jeg, eller...?

Min bekymring går på hans reaktion på at verden ændrer sig, og bliver for "stor" for ham. Han reagerer i forvejen rimelig meget på ændringer og nye omgivelser, og hvordan sikrer vi at han bibeholder en så normal hverdag som muligt?

Vi har talt om han skal være hjemme samme med familien eller om han skal gå i vuggestue som normalt, og når jeg søger rundt er der mange for og imod, men vi hælder mest til at lade hverdagen fortsætte som hidtil med at han skal i vuggestue dagligt...? Der er mange spørgsmål der trænger sig på, ikke mindst fordi vi ved hvad vi kan vente os de første 6 måneder med en for tidlig født baby..., men situationen er jo anderledes idet vi har en følsom for tidlig født dreng i forvejen, som stadig ikke er gammel nok til at forstå hvad mor og far siger, føler og gør.

Jeg fristes også til at kigge lidt frem og tænker på hvad vi skal være ekstra opmærksomme på de første måneder i forhold til Storm hvor baby kan fylde meget, her tænker jeg specielt på gråd...? Alle babyer kan jo græde som små, men sandsynligheden for at en for tidlig født gør det, er jo bare meget stor...?

Mange spørgsmål her kan være overflødige hvis nu det viser sig at baby bliver født tættere på uge 37/38 end vi tør håbe på... Jeg tør dog ikke vente med at skrive dette brev, for jeg ved hvor presset situationen bliver hvis baby kommer tidligt..., så vil jeg nok aldrig få formuleret mit brev til afsendelse.
Derfor håber jeg du kan se igennem fingre med at brevet som udgangspunkt tager udgangspunkt i en hypotese? ",)

Kære Helen ser frem til dit svar.

Mange hilsner fra
Karina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce