Brev:
Eftermiddagslur og søvn uden gråd
Kære Helen
Tak for svar angående hvordan vi håndtere amning, vores drengs behov og mit arbejde – vi har besluttet at prøve at lægge ud med, at jeg kun vil tage 2-3 kontorformiddage om ugen og så vil vi arrangere et ”tumle/lege sted” for vores dreng på min mands kontor (på samme gang som mit) som er mere rummeligt end mit og som han modsat mig har for sig selv. Der kan barnepigen så lege med vores dreng i fred og ro, og min mand vil undgå møder på kontoret de formiddage. Det vil jo kun dreje sig mon nogle få måneder og af og til er han alligevel på rejse eller til møde andetsteds. Jeg ville så også kunne sætte mig derind for at amme i fred og ro. Jeg vil så nødigt at min amning skal gå i stykker, den er nemlig særlig dyrebar for mig, men det er en anden historie.
Nu til dagens emne: at få drengen til at sove og lægge ham uden gråd. Han er nu 12 uger gammel og faktisk går det for det meste godt med at få ham til at sove især til natten, hvor vi nu kan gå fra ham, før han sover, og bare dukke op for at trøste hvis han kalder – men det gør han ikke altid og oftest kun én gang. Udfordringerne ligger om dagen – især om eftermiddagen. Jeg kan efterhånden nogenlunde let få ham til at sove sine formiddags og middags lure, men når vi når til kl 15 ca om dagen, så synes jeg, at det bliver svært. Flere dage synes jeg, at jeg bruger resten af eftermiddagen på at få ham til at tage en sidste lur, men uden held, men han er også for træt til at ville lege. Så det ender med en pylret stigende til gal og frustreret dreng på armen eller en grædende baby i vognen – ikke hyggeligt for nogen af os. Jeg prøver at aflæse ham, for at finde det rette tidspunkt til at putte, men som sagt så går det ikke om eftermiddagen.
Til aften går han så ret tidligt i seng ml 18.30-19 ( tidligere hvis han har været helt ude af den og senere hvis det sent lykkes mig at give ham en lur). Det ville ikke gøre os noget hvis det var senere, men det virker meget som om han har brug for at blive puttet til natten der og der tager han så døgnets eneste lange søvn træk på ca 4 timer.
Jeg prøver at gøre tingene ens hver gang, så han kan genkende, at han skal sove. Jeg ved, du anbefaler at man ammer efter og før en lur, men vores dreng vil slet ikke spise før luren hvis der ikke er gået mindst 2 timer siden han sidst har spist, ...
... og det er der sjældent fordi han allerede bliver træt og putteklar efter 1- 1½ time, så den rytme må vi vente med til at han kan være vågen længere – men det betyder så også at han nu max sover 1-1½ time ad gangen fordi han så bliver sulten. Når jeg tilbyder ham brystet alligevel før luren, så får jeg bare en sur dreng ud af det. Jeg har prøvet at trække tiden lidt før jeg putter, men han bliver bare ked af det, fordi han trænger til at sove og jeg er bange for, at gøre ham overtræt, for så kan han slet ikke finde ro og sove (de bitre erfaringer har vi gjort). Hvis han ikke får mad, når han vågner så duer det slet heller ikke for ham.
Jeg forsøger også at holde vågen-tiden godt aktiv så han bliver træt til luren, men som sagt så går det skævt sidst på dagen.
Mit spørgsmål i denne forbindelse er derfor, om du har nogle råd eller forklaringer til vores eftermiddagsproblem og hvor længe skal man blive ved med at forsøge at få dem til at sove? Tænker nogle gange, om jeg bliver ved for længe, men han er jo pylret og vil ikke lege hvis jeg tager ham op. Af og til så lægger jeg hans bad på det tidspunkt, for det elsker han, men så kan det at få tøj på (han bryder sig ikke om ærmer) få det hele til at vælte for ham og han bliver dybt ulykkelig igen og er svær at få ud af det mode.
En anden ting i forbindelse med at få ham til at sove er at det sjældent lykkes mig at lægge ham uden gråd. Kan jeg undgå det? Jeg putter ham, når han har gabt nogle gange, gnider øjne og bliver ”tom i blikket” og måske lidt pylret – når jeg kan se, det er på vej skruer jeg ned for aktiviteterne og prøver at finde ind i en rolig stemning. I det jeg så putter ham – og det er lige meget om det er til lur eller til natten - i Dunidynen eller svøber ham i hans dyne, så græder han næsten altid og ofte hjerteskærende til at starte med. Oftest stopper det dog hurtigt når han bliver vugget lidt eller når vognen begynder at trille, men kan jeg undgå denne gråd?
Han græder sig ikke i søvn, men han græder altid i starten før han lige finder ro. Som sagt forsøger jeg altid at putte ham på samme måde og med de samme ting (nusseklud og sut). Mon du har nogle gode råd til dette eller er det bare sådan at nogle børn altid græder før de finder ro?
På forhånd tak for svar og gode råd
Med venlig hilsen
Mette (i Afrika)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.