Annonce

Annonce

Brev:

Vores søn savner os frygteligt i børnehaven


12. september 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Vores søn savner os frygteligt i børnehaven

Hej Helen

Vores dejlige dreng på snart 3½ år har altid været en følsom dreng, som let bliver overvældet. Han er samtidig også meget kærlig og opmærksom på andre børn og er meget dygtig til at "læse" dem.

Han er meget knyttet til både mor og far og også lillesøster og vores hund, har en stor plads i hans lille hjerte - ingen tvivl om at han er en lille sensibel fyr :o)

Dog synes jeg efterhånden, det faktisk begynder at fylde lidt for meget, forstået på den måde, at han måske bliver lidt hæmmet af hans store kærlighed og dermed også savn til os, når vi er adskilt, mens han er i børnehave..... Han fortæller mig ca. 10 gange om dagen, at han elsker mig rigtig meget og spørger samtidig, om jeg passer på ham. Jeg fortæller ham naturligvis hver gang, at jeg elsker ham rigtig meget og altid passer på ham. Det gør ham glad, kan jeg se. Men nu er de i børnehaven begyndt at fortælle, at han næsten hele dagen går og tuller lidt rundt for sig selv og siger, han savner mor. Han er ellers i det store hele glad for børnehaven, hvor han har flere gode venner, som jeg også kan se, han leger lidt med. Men alligevel synes jeg, det begynder at virke som om, hans savn igennem dagen fylder for meget.

Når jeg putter ham om aftenen, fortæller han ofte, at han har savnet mig i børnehaven, ...


Annonce

... men jeg synes, det er lidt svært, hvad jeg skal svare ham. Han spørger, om jeg også har savnet ham, hvilket jeg svarer ja til, men er alligevel lidt i tvivl om, hvor meget jeg skal køre rundt i, at jeg også savner ham - om det gør det hele værre for ham.

I løbet af den tid vi er sammen i hverdagene samt i weekenderne, får han masser af knus og kærlig opmærksomhed, forståelse og bekræftelse, men nu er jeg begyndt at tænke på, om vi (specielt jeg) gør det for meget? Kan man overdrive sin kærlighed?

Jeg var selv en lille følsom pige, så ingen tvivl om, at en del af det er arveligt, men kan vi gøre hans sensibilitet "værre" ved de ting, vi gør og siger? Synes ikke vi pylrer om ham, netop for ikke at gøre det hele værre, vi prøver tværtimod at give ham nogle små kærlige skub ud i verden og væk fra mor og far og han kan også sagtens være en "fandens karl" med fuld fart på, en rigtig dreng :o) Men tænker alligevel på, om der er noget vi generelt kan gøre og sige/forklare ham, for at han er knap så fokuseret på os og glemmer os lidt mere i hans tid i børnehaven og nyder tiden med vennerne i stedet for? Det er i det hele taget svært, hvad jeg skal sige til ham, når han fortæller om sit savn. Han er jo kun 3 år, så det skal også være på et niveau, han forstår.

Mange hilsner fra A.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce