Svar: Tidlig op
Kære mor
Selvom det er frustrerende så er I nødt til at væbne jer lidt med tålmodighed :) Jeres datter er stadig så lille, at det er begrænset, hvor meget du kan ændre på hendes rytme - I kan sagtens forsøge, men sandsynligheden for at det vil ændre sig igen, vil være der, når hun ikke er ældre end hun er ... :)
De fleste børn vil i jeres datters alder have brug for 3 lure dagligt og måske har hun lige nu brug for fire lure, fordi hun netop vågner tidligt og derfor også er nødt til at sove første lur tidligt i løbet af dagen - og det er okay, den fleksibilitet er nødt til at være der :)
Som du skriver, så ændrer hendes søvn sig hele tiden og søvnen ændrer sammensætning. Med den alder hun har, vil hendes søvn begynde at minde lidt mere om voksnes søvn, den vil være inddelt i lidt flere stadier - hun drømmer mere, sover lidt lettere, lidt dybere osv. og det giver naturligt uro og lettere opvågning. Det spiller også ind at hun nu begynder at være mere bevidst om hvor hun er, om hun er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en fremmed og alt hvad hun oplever i løbet af dagen, skal bearbejdes. Hun skal både kunne slippe det, slippe dagen og oplevelserne for at kunne overgive sig til søvnen og det er rigtig svært, når man er en aktiv, nysgerrig lille pige, der gerne vil følge med i alt, men hun skal også kunne give slip i selve søvnen og komme videre, uden at vågne op før hun er udhvilet ... Det er denne alders største udfordringer.
Det er stadig vigtigt at I arbejder på en fast rytme i løbet af dagen og det vil være rigtig godt, at hun stille og roligt får en rytme hvor hun får skemad, når hun vågner og får mælk inden hun skal sove igen. Det vil være normalt at hendes lure om dagen ikke er så lange, som I måske tidligere har oplevet og det vil være rigtig fint at hun ...
... f.eks. sover 1-1½ time om formiddagen, sover 2 timer til middag og så sover måske ½-1 time sidst på dagen ... og har hun også brug for en morgenlur og derefter kortere lure dagen igennem, så er det nødt til at være sådan.
I kan godt prøve at strække hende lidt, så hendes vågen tid bliver lidt længere og bliver mere aktiv tid, i håb om at flytte lidt på rytmen, så hun også kan sove lidt senere om morgenen - men som sagt, det er svært at ændre med den alder og jeg er lidt stemt for, at I ikke forsøger at regulere for meget, men prøver at lade hende sove som hun gør - for hun lyder jo til at være en pige der trives med sin rytme og med den søvn hun får og det er trods alt det vigtiste :)
En plan for dagen, som I kan forsøge at arbejde hen imod, kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover måske lidt videre - prøv at give hende flasken i sengen, så hun får den med det samme og ikke når at vågne for meget op.
Morgen 7.30: Tilbydes evt. lidt grød - max ½ dl, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9.
Frokost 11.30: Grød eller grøntsagsmos, igen max ½ dl. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30-13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15.30-16: Flaske
Sover dagens 3 lur
Aften 18: Grøntsagsmos, igen max ½ dl. Vand af kop
Flaske og puttes til natten 19.30-20 som nu
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat: Evt. flaske
Hvis hun har brug for en morgenlur, så skal hun naturligvis have dette og så kan hele hendes rytme flytte sig og dagen vil naturligt se anderledes ud, end jeg her skitserer - men jeg håber at det kan give jer lidt idé om, hvad I kan begynde at arbejde hen imod og hvad I kan forvente nu :)
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.