Svar: Vil bare ikke på toilet
Kære Freja
Det lyder umiddelbart som om at jeres datter har fin kontrol over både vandladning og afføring. Hun kan godt mærke, når hun skal og hun kan også uden større problemer holde sig, til hun kommer hjem eller til hun får ble på.
Der er heller ingen tvivl om, at jeres datter er meget bevidst om, at I ønsker hun skal være renlig og at det er noget hun faktisk selv vil styre. Hun er meget bevidst om, at det er noget som betyder meget for jer og at I bliver særligt glade når hun tisser eller laver på toilettet.
Hun er også bevidst om, at der sker en masse med jer, der sættes en masse igang, hvis hun ikke tisser på toilettet. Det er naturligt for hende at undersøge hvordan hun kan påvirke jer, ved sine handlinger og derfor er det naturligt også interessant for hende, at afprøve igen og igen, hvad reaktion hun får og samtidig naturligt også at have sin een vilje. I kan jo appellere til hendes lyst til at sidde på toilettet, men I kan ikke tvinge hende, hvis hun ikke vil, så vil hun ikke ... :)
Jeg tænker I kan gøre flere ting:
I kan prøve at give hende en pause, simpelthen give hende ble på og så lade tingene være som de er. Ikke stille nogen krav, bare give bleen på og så lade hende styre det selv. Det at hun lige nu også står for at skulle være storesøster, gør naturligt hendes behov for at I skal se hende større og hvis I bare giver hende bleen på og slet ikke taler om renlighed, toilettræning, potte osv. så er det ikke så sjovt, at være "modsat". Så bleen på i en periode og pause væk fra alt med renlighed, kan godt være en idé.
I kan prøve at få skabt et samarbejde omkring renligheden. Det har hele tiden været jer, som har givet udtryk for at det var nu - hun har ligesom ikke selv været på banen. I kan skabe samarbejde, ved at tale med hende om at hun har en "drille-blære", som ikke altid vil tisse, når den skal og at I er nødt til at hjælpes med at få den til det. Det at det er hendes "drille-blære" og ikke hende, kan godt have en positiv virkning og gøre at hun så gerne vil begynde at samarbejde med jer om at få ...
... drille-blæren til at opføre sig ordentligt.
I kan prøve at tale med hende om vigtigheden i at gå på toilettet. Om at man kan blive syg, hvis man holder sig hele dagen og at det er vigtigt at man passer på sin krop - hun er dog stadig så lille, at hun sandsynligvis vil have meget svært ved at forholde sig til dette - men I kan prøve om I kan tale med hende på hendes niveau og forklare hende, at I derfor vil hjælpe hende så hun kommer på toilettet hver dag - også i børnehaven. At I derfor vil lave aftaler med pædagogerne om, at de følger hende på toilettet dagligt, så hun ikke holder sig.
Og så skal I naturligvis lave sådanne aftaler - for det er jo ikke godt for hende, at holde sig en hel dag. Og det vil være rigtig godt, at lave faste toilettider, hvor hun ikke spørges om hun skal tisse, for så siger hun nej, men hvor hun tages i hånden og følges derud og så må hun prøve og I skal give det tid. Evt. sidde og læse en bog, tænd gerne for vandhanen, så der er lidt vand der løber, det kan gøre det lettere for hende at tisse.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan også bruge et belønningssystem, hvor hun f.eks. få ret klistermærke, en lille stjerne eller lignende på et stykke papir, hver gang hun går på toilettet og tisser og laver afføring. Når papiret er fyldt med stjerner, så udløser det en lille ting, som hun bliver glad for.
Og så skal I naturligvis være opmærksomme på at give hende en masse opmærksomhed, som ikke handler om ble, renlighed osv. For det at hun skal være storesøster og at I har haft en del forventninger til at hun inden skulle nå at blive renlig osv. Det er krav og en ændret hverdag, som hun naturligt reagerer på og det er vigtigt at hun mærker, at der er masser af kontakt og nærhed, uden at det handler om bleer, toiletter, potter ... Hun skal mærke at hun stadig har jeg og stadig kan få samme nærhed og kontakt, hun behøver ikke gøre en masse eller opfylde en masse krav, for at være sikker på at I stadig er der for hende :)
Og hvis hun bare ikke vil - ja så må hun have en pause og bleen på igen.
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...