Svar: Søvn - igen igen - og mad/trivsel
Hej med dig
Lad mig lige starte med at sige, at jeg synes din plan for dagen ser rigtig fin ud og hvis du kan holde en rytme, der er nogenlunde som du beskriver, så lyder det godt.
Du kan jo ikke tvinge din dreng til at sove, hvis han ikke vil - og ja, han sover mindre end gennemsnittet, men stadig okay ... Så længe du gør alt hvad du kan, for at giveh ham mulighed for at sove, så kan du ikke gøre mere :)
Der er højst sandsynligt en sammehæng mellem hans manglende indtag af mælk på flaske og manglende søvn om dagen. Og det er vigtigt, at du fortsat holder fast i at han skal have mælk, når han skal sove. Det er helt okay, at du forsøger med en tudkop - hvis han afviser flasken og i stedet accepterer lidt mælk af koppen, så er det en god prioritering - men prøv igen om ikke flasken kan blive accepteret. Dette fordi det at sutte, det at die på flasken, naturligt giver en anden ro og hjælper ham til at overgive sig til søvnen på en anden måde, end det at få mælk af en tudkop. Der er flere fordele ved flasken, det handler ikke kun om indtaget af mælk ...
Som udgangspunkt skal børn jo have flaske og være i favn. Når man giver flaske, bør man sidde med sit barn, ligesom når man ammer, så barnet får masser af fysiske kontakt i forbindelse med at det spiser. Nogle børn protesterer dog over at få flaske - ikke fordi de ikke vil have flasken, men faktisk fordi de ikke vil være i favn - og jeg synes faktisk du skal prøve, om ikke din dreng vil acceptere flaske, hvis han får den imens han ligger i sin barnevogn. Jeg vil foreslå dig, at du putter ham i barnevognen til hans middagslur og så giver ham flasken imens han ligger i sin vogn. Du kan holde flasken for ham, stille og roligt, vil han måske nyde at kunne holde den selv og du kan så trille ham lidt i vognen imens. Du skal ikke lige nu tænke på om det er dårlige vaner eller særlig problematisk - lige nu er det en god idé at prioritere at han begynder at kunne sove en lidt længere middagslur - meget gerne en lur på 1 ½ time eller mere ...
Skemad 3 gange dagligt som nu er helt okay, men hold mængden nede, så han ikke får mere end ½-¾ dl af gangen. Får han meget mere, så tager det pladsen væk fra mælken og det er vigtigt at han stadig får mere mælk end skemad. Mælk er hans hovedindtag og mælk er vigtigt for hans knogler, hans væskebehov, hans mavefunktion - ja for hans trivsel generelt.
Du kan prøve at skifte til en anden erstatning fordi de smager forskelligt og måske er han træt af smagen, som han har fået længe ... Du kan også prøve med vælling, fordi det fås med smag af f.eks. pære og det vil han måske kunne lide ... :)
Som jeg læser dit brev, så får din dreng samlet ca 700ml mme dagligt, som situationen er lige nu - det er okay - det kan accepteres. Du må derudover bruge mme i grød og mos, så han via dette får lidt ekstra og så må du give ham vand af kop, så hans væskebehov også bliver bedre dækket :)
Nogle børn sover korte lure og det bliver de ved med - sådan sover de. Det kan være helt okay, hvis barnet trives med denne rytme, som udgangspunkt sover børn, når de er trætte og ...
... vågner, når de ikke har behov for at sove mere ... Men nogle børn har rigtig svært ved at skifte fra en søvnfase til en anden og vågner derfor for tidligt op, de er tydeligt trætte og er ikke udhvilede når de vågner og her vil det være rigtig godt, at hjælpe dem med at holde dem sovende - bare en lur dagligt, gerne middagsluren. Det gør ikke noget at formiddagsluren og eftermiddagsluren er korte lure, hvis de sover en længere lur midt på dagen.
Det er normalt en god idé at gå en tur med barnevognen, fordi man ofte på den måde kan holde barnet sovende - det har du også forsøgt og det lyder som om at det virker nogle gange, men desværre ikke altid ...
Det er også en rigtig god idé at aktivere ham ekstra meget i de vågne perioder. Han er en aktiv baby nu og keder sig let, der skal ske noget og helst nye ting, - og nogle gange gaber han, ikke fordi han er træt, men fordi han keder sig. Det kan nogle gange være en god idé at tumle ekstra med ham, stimulere ham både motorisk og mentalt, så han er både motorisk og mentalt træt, når han puttes. Det kan nogle gange være en idé at lægge et bad ind midt på dagen, efter frokost og inden middagsluren fordi han efter et bad, så drikker sin mælk og derefter sover godt og længere. Det trætter at få et bad...
Det kan nogle gange være en idé at lade ham sidde op i barnevognen og kikke på verden - han er nok ikke helt stærk nok i ryggen til at sidde rigtigt endnu, men du kan elevere ryglænet i barnevognen og lade ham ligge/sidde lidt på skrå, så han kan følge med og se på ting I triller forbi. Og først, når han så derefter viser sig parat til at sove, kan du lægge ham ned...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Alder og udvikling spiller ind, han har en stor lyst til at lære og er mere og mere bevidst om ting og hvad der sker omkring ham og vil rigtig gerne en masse - men der er stadig også meget han ikke kan endnu. Han kan trille omkring, dreje om egen akse, få fat i mere af sit legetøj osv. men nogle gange kommer han længere væk i stedet for tættere på og det er naturligt frustrerende for ham. Derfor vil han ofte virke mere pylret og utilfreds, end du tidligere har oplevet, fordi der er flere og flere ting han gerne vil, men endnu ikke kan.
Læs gerne min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling - fra tilfreds baby til glad tumling", hvor jeg beskriver, hvad det er der sker med barnet måned for måned, så man bliver bedre til at forstå barnets følelser og behov :)
At han har svært ved at overgive sig til søvnen er normalt - vi voksne bruger ofte også selv tid på at gå i seng og falde til ro. det er de færreste der kan lægge hovedet på puden og sove 2 minutter efter, de fleste af os læser en bog, ser fjernsyn eller laver noget andet, før vi kan sove. Og din dreng har på samme måde brug for at mosle lidt rundt inden han kan falde i søvn.
Det er også sådan at nogle børn har brug for at "lukke damp ud", før de kan sove. Man siger, at de på den måde forbrænder det sidste energi, hvorefter der så er ro på og de sover godt ... så måske er det forklaringen hos jer :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder