Svar: Natteroderi - forslag efterlyses
Kære Camilla
Der kan være flere ting der spiller ind hos jer, og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig :)
For det første, skal du sikre dig, at han ikke vågner, fordi han har brug for mælk. Det er sådan, at netop med den alder han har, så vil han naturligt begynde at spise mere rigtig mad i løbet af dagen, skemaden fylder mere og mere og indtaget af mælk skæres langsomt mere og mere ned. Han skal derfor indtage en stor del af sit væskebehov af en kop, hvilke han naturligvis ikke helt kan klare endnu.
For at give bedst mulig plads til både skemad og vand i løbet af dagen, vil det derfor være naturligt at han får mælk på ydertidspunkterne og selvom han har kunne sove igennem tidligere, så er det altså naturligt, at han godt nu, kan have behov for amning eller flaske sen aften og tidlig morgen og jeg synes du skal overveje at give ham dette. Det vil være meget svært for ham at indtage både mad, mælk og væske nok, hvis han i princippet skal gøre det på kun 12 timer i stedet for 24 timer .. :)
En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Amning eller flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos (evt. jerntilskud og vitaminer), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur - puttes uden at få mælk
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk, kogte ...
... stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20 som nu
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover så uden mælk til næste morgen tidlig.
Der er altså behov for 4 amninger eller flaske med den alder din dreng har - svarende til ca 750-800ml mælk i døgnet og de ligger ofte hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Netop for også at give plads til mere rigtig mad om dagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Alder og udvikling kan også spille ind på opvågningerne om natten - det er meget normalt at børn i din drengs alder, får lagt sig i stillinger som han ikke selv mestrer at komme væk fra, og så vågner han og har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen - hvorefter han så atter sover videre.
Det er her vigtigt at du hjælper ham med stillingsskift og beroligende hænder, putter dynen om ham igen osv. - men at du samtidig forsøger ikke at putte sutten i munden hver gang - for så kan hans opvågninger også skyldes at han vågner igen og igen, fordi han mangler sutten. Det kan være starten på det jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn, hvor han lærer at hver gang han taber sutten så kommer du og putter den i munden.
Det er også sådan at børn netop i din drengs alder øver sig rigtig meget i at pludre, de kan skrige højt og brumme dybt og nogle børn vil faktisk i 7 måneders alderen udnytte den ro der er om natten.. Der er børn, der pludselig i en periode begynder at vågne op og så ligger de og øver lyde om natten og falder efter lidt tid så i søvn igen. Egentlig meget charmerende og sødt, men det synes man naturligvis ikke, når man vækkes af det igen og igen - det er dog heldigvis en periode :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.