Svar: Sove for sig selv - 2 mdr.
Kære Katrine
Det lyder umiddelbart som om at du har godt med mælk og det er helt fint, at du tager din dreng fra brystet, når han efter 20-25 minutter begynder at hygge sutte så det gør ondt i brystet .. Det er også helt okay, at han inden putning spiser godt fra modsatte bryst, han skal have lov til at regulere sit behov på denne måde. Jeg går ud fra at han tager fint på, som man vil forvente = meget gerne mere end 200 gram om ugen?
Din dreng er stadig så lille at han skal have lov til at flekse sin søvn og det betyder at han nogle gange vil sove et langt søvnstræk på 2-3 timer og andre gange kun vil sove 45 minutter, på samme måde vil han nogle gange fint kunne være vågen i 1½-2 timer og andre gange kan han kun klare at være vågen i ½ time, så skal han sove igen...
Generelt kan man sige at børn i jeres drengs alder, har brug for ca 15½ timer søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan at barnet sover f.eks. 5-6 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten, naturligt afbrudt af mælk. Nogle børn sover længere nattesøvn og sover så kortere om dagen og det er også helt okay. Nogle børn vil i 2 måneders alderen sove to lange lure dagligt f.eks. en formiddagslur på 2 timer og en middagslur på 3 timer. Men andre børn sover 3-4 små lure i løbet af dagen og trives bedre med denne rytme - igen, sålænge han ikke er ældre, er du nødt til at prøve at indrette efter hans behov.
En god tommelfingerregel er dog, at han ikke bør være vågen i mere end højst 2 timer af gangen, så skal han have mælk og skal sove igen. Og har han svært ved dette må du skærme ham, svøbe han, trille ham osv. for at få ham til at sove :)
Deruodver vil det være rigtig godt at du lægger mærke til hans bevidsthedsstadier. Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv.:
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur - samme signaler). Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, ...
... spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Mit råd til dig er altså at du prøver at lægge mærke til hvilken bevidsthedstilstand han er i. Nogle gange prøver du måske at putte ham lidt for tidligt, måske prøver du at putte ham der hvor han egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ligge og kigge lidt ... Modsat, så putter du ham også nogle gange for sent, han får lov til at kigge for meget og skal hjælpes til at koble fra overfor verden, så han kan sove og her har han så behov for at blive svøbt, blive skærmet, blive puttet i sin vogn og trillet lidt.
Du må gerne, arbejde på at han falder i søvn i sin lift, vugge, barnevogn og det vil være en rigtig god idé at du svøber ham. Start med at amme ham som nu og prøv at holde ham godt igang ved brystet, så han spiser effektivt og godt. Stryg ham i håret, tryk ham i håndfladerne og under fødderne, så han ikke får lov til at falde for meget i søvn, når han spiser og lad ikke måltidet trække unødigt ud. Når han har spist, så skal han bøvse og så skal han svøbes og puttes.
Du kan med fordel også nogle gange skifte ham, svøbe ham og så amme ham fra modsatte side imens han er svøbt. På den måde vil han ikke mærke skiftet fra favn og ned i lift på samme måde som nu :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du efter amning skal putte ham, så se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Læg ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Lige der hvor øjnene begynder at kører rundt i hovedet på ham, hvor han gaber og tydeligt er lige ved at falde i søvn, men dog stadig lige registrerer hvor han bliver lagt. Der hvor han er døsig og dermed efter at han har været vågen og aktiv og tydeligt er sulten og parat til så at skulle sove :)
Stille og roligt putte ham fra din favn ned i liften, sengen eller barnevognen. Han skal være svøbt og han må gerne få en sut og/eller sutteklud ved sit ansigt, det at have en sut og klud ved ansigtet kan give lidt samme beroligelse som at ligge ved brystet/din brystkasse. Han skal puttes stille og roligt fra din favn ned i liften, svøbet hjælper ham til at holde sammen på sig selv, så han ikke får lov til at flagre med arme og ben, men fysisk hjælpes til at lade roen komme over sig.
Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser, sving evt. liften lidt frem eller tilbage eller lul ham lidt ved at trille ham i barnevognen.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og læs meget gerne både min bog "Sådan får du dit barn til at sove" og "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.