Svar: Lege selv...
Kære Louise
Børn i jeres datters alder vil ofte lege det der hedder parallel-leg, det vil sige lege, hvor man leger ved siden af hinanden. I sidder ved siden af hinanden på gulvet og leger med hver sin ting. Hun kan naturligvis sagtens lege sammen med jer, på den måde at I f.eks. bygger et tårn af klodser og hun så vælter det - hun vil nyde at se jer bygge og vil nyde forventningensglæde og det brag det giver, når hun derefter puffer til tårnet, men det vil stadig være en leg, der er styret af jer :)
Lige nu er det vigtigt for jeres datter, at I er ved siden af hende, når hun leger - ikke fordi hun nødvendigvis leger med jer, men hun leger i samme rum som jer. Hun har stort brug for at opleve ting sammen med jer - altså se på noget og dele sin oplevelse med jer. Det er ikke nok for hende at gøre det selv, hun vil naturligt gerne have mor eller far med.
Man taler her om et fælles tredje. Det vil sige når barnet og den voksne i fællesskab kigger på en ting eller udfører noget sammen. Ofte starter det med at den voksne sidder og kigger på noget, som fanger barnets interesse. Hun ser at du er optaget af det og begynder derfor at interessere sig for, hvad det er du laver. Du viser hende det, taler om og forklarer, hvad det er I kigger på og hun lærer derved en masse nye ord, samtidig med at det giver hende lyst til selv at undersøge og prøve at forstå.
Det gælder generelt at din datter gerne vil være sammen med jer. Hun trækker af sted med jer i hånden, ikke nødvendigvis fordi hun vil vise jer noget bestemt, men fordi hun prøver at være sammen med jer. Derfor er det vigtigt at I ikke altid har fokus på leg, men på at I skal være ...
... sammen. Så når du f.eks. synes det er tid til at lave noget praktisk, så tage hende med i disse ting. Hun kan sagtens være med til at dække bord, komme udskåret salat og grøntsager i skåle, rende rundt med en støveklud og 'tørre støv af' osv.
I kan også nogle gange gøre det, at I tager legen med jer, så hun er i køkkenet, i stuen eller hvor I nu befinder jer og så kan hun sidde og lege med sit legetøj imens I laver andre ting. Simpelthen fordi det er naturligt for hende at ville være og lege i samme rum som dig - også selvom I ikke leger sammen.
Leg er utroligt vigtigt for børn. Når de leger, så lærer de noget om sig selv og noget om andre. Børn har en naturlig indre drivkraft, et stort behov for at lege og deres leg er lystbetonet og sjov. Derfor leger børn ofte også på tidspunkter, hvor vi forældre ikke altid synes det er passende eller de gør ting til leg, som vi faktisk ikke synes er leg. Hvis man siger til sit barn "nu synes jeg du skal gå ind på værelset og lege ..." så vil barnet ofte ikke gøre det, simpelthen fordi lysten ikke er kommet af sig selv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal opmuntre jeres datter til at lege med ting, som hun er god til, for på den måde opbygger I mestringsfølelse og selvtillid hos hende - og det vil på sigt, netop give hende lyst til at lege mere selv.
I takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt have glæde af at lege mere med børn. Især i 2-3 års alderen er det vigtigt for hende at lege rollelege - netop med andre. Legen mellem børn vil naturligt være anderledes end legen mellem barn og voksen. Så på den måde vil tiden naturligt gøre at det at lege udvikler sig.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.