Svar: Åhh.. den selvstændighed
Kære forældre
Det lyder som om at I har to børn, der virkelig nyder, at de nu er blevet så store at de kan bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt. Det er rigtig dejligt, at de er så glade for at kravle, klatre, bygge, undersøge og udforske verden - det lærer de rigtig meget af og det er som udgangspunkt positivt. Jeg kan dog godt forstå, at I synes det er lige lovlig hårdt en gang imellem, og at I godt kunne tænke jer lidt mere stille lege og ro på .. :)
Det vil være rigtig godt, hvis I kan sætte tingene lidt i system, så I planlægger, at jeres børn skal "ud at brænde krudt af dagligt". Hvis de har fået lov til at bruge sig selv udenfor og I har indrettet og givet muligheder for at det kan lade sig gøre, så vil chancen for at der falder mere ro over dem, når I er inde og skal spise osv. være større. Prøv derfor at planlægge dagen sådan, at de altid kommer ud - også selvom det er sidst på dagen og de er hentet i daginstitution. I forældre kan skiftes til at være den der går ud med dem en time og den anden forældre laver så andre ting imens.
I behøver ikke en masse smart udstyr i haven, for at jeres børn kan være aktive, I kan forsøge at udnytte de muligheder, der nu er i, eller kan være i en have. De kan grave huller i en sandkasse, de kan hoppe rundt på store træstubbe og netop få stimuleret lysten til at klatre og hoppe, de kan gå på line på kanten af sandkassen eller på kanten af en fortov, med den af jer i hånden. I kan tage på en legeplads i nærheden, hvor de kan gynge, prøve at rutsje osv.
Børn vil i 2-3 års alderen øve sig i at gå forlæns, gå baglæns og gå sidelæns - det må du gerne øve med dem - I kan f.eks. lege kongens efterfølger hvor du går forrest og hvor de så skal gøre som du gør - og de kan efterfølgende skiftes til at gå forreste og I efterligner så dem.
De kan have stor glæde af en løbecykel eller en "scooter" i denne alder. De ...
... kan have stor glæde af at lege med bolde - både at kaste og at gribe bolde vil være en rigtig god øvelse for dem - også at sparke til en stor bold er svært og kræver træning :)
Vilde lege, hvor jeres børn er rigtigt aktive, vil hjælpe jeres børn til at være mere stille i andre perioder, hvor I gerne vil have det og samtidig elsker børn netop at bruge deres krop og lege vilde lege - og når I så er udenfor, så gør det ikke noget at lydniveauet er højt :)
I kan lave "forhindringsbaner" både inde og ude, hvor jeres børn kan kravle op, klatre ned, forsøge at hoppe frem og tilbage for at nå fra den ene ende til den anden.
Fangeleg i ujævnt terræn er en rigtig god idé - det styrker både børnenes balance og koordineringsevne når det løber rundt og skal prøve at komme omkring uden at falde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan sagtens være ude selvom det regner (eller sner, senere på året) - udnyt også vejret og de muligheder det giver for en ny og sjovere leg. Det er okay at få et par gummistøvler og regntøj på og hoppe i vandpytterne.
Og er vejret for dårligt til udeleg, så kan I gå ind og sætte musik på og danse. Dans med hele kroppen - prøv også at lave stopdans, hvor de skal danse når musikken spiller og skal prøve at stoppe, når du slukker for musikken.
Og så skal I også prøve at anerkende børnenes lyst til at ville selv og kunne selv. Det vil være rigtig godt at tage dem med i de dagligdagsaktiviteter som madlavning og borddækning. Det er også rigtig godt at lade dem selv være med, når de skal skiftes, skal have tøj af og på osv. Lad dem selv være med, så meget som muligt - hvis de spilder, så lad dem hente en klud og være med til selv at tørre op. Jo mere du anerkender deres lyst til at kunne og ville selv, jo mere ro vil der naturligt også blive og jo mindre uoverskueligt vil det hele virke - netop fordi I også hjælper hinanden :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer