Svar: For meget grød og mos
Kære mor
Det er rigtig dejligt at høre, at mit råd om at skære ned i mængden af skemad og øge indtaget af mælk har hjulpet og at din dreng nu atter sover igennem - selvom han sover bedre end man må forvente af hans alder :)
Jeg synes du skal nyde det. Det er super flot at han kan sove fra ca 21 til 07 og det er helt okay, at han sover så langt et stræk om natten når han i løbet af dagen formår at indtage både mad og mælk nok. Så lige nu behøver du ikke vække ham, for at give ham mælk men må stole på at han selv regulerer sit behov.
Samtidig skal du dog også indstille dig på, at han sandsynligvis på sigt vil få brug for at få en flaske i det tidsrum, hvor han lige nu sover. Det vil være usædvanligt hvis han kan fortsætte med at sove som nu - og igen - det er okay hvis han begynder at ændre rytme og f.eks. sover fra midnat og til næste morgen tidlig, svarende til 6 timer i døgnet, måske 7 timer hvis du er heldig - men at sove mere er langt mere end forventeligt, netop også i takt med at skemaden kommer til at fylde mere og mere.
Børn spiser forskellig mængde - en normal portion for et barn som er rigtig godt igang med skemaden ligger mellem 1-2 dl færdig grød og mos. Og barnet skal have lov til at regulere sit behov, så det nogle gange spiser lidt mere og andre gange spiser lidt mindre.
Da din dreng er så godt igang med skemaden, vil det være rigtig godt, hvis du omkring 6 måneders alderen øger ham til 3 måltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad og stille og roligt skal han så øges til også at få lidt mellemmåltider formiddag og eftermiddag. I takt med at han bliver bedre og bedre til at drikke af en kop, vil hans væskeindtag også blive dækket af vand, som du altid skal give sammen med skemaden og ved siden af dette skal han så have sine flasker med mme.
De fleste børn vil i 5-6 måneders alderen have behov for 6 flasker i døgnet - svarende til ca 1000ml i døgnet. I 7 måneders alderen vil fire flasker ofte være passende og de vil ofte ligge tidlig morgen, ...
... inden middagslur, aften og sen aften. Det vil således ofte være flaskerne formiddag og eftermiddag der forsvinder. Mælkeindtaget vil ligge på 750-800ml i døgnet.
I 8-9 måneders alderen skrues ned til 3 flasker i døgnet. De vil ofte ligge inden middagslur, aften og sen aften (eller en gang i løbet af natten) og mælkeindtaget ligger her på ca 600ml mme dagligt. Ud over dette vil barnet i denne alder kunne begynde at få lidt mere komælk og en portion tykmælk eller lignende kan f.eks. introduceres om eftermiddagen.
I 10-12 måneders alderen vil 2 flasker ofte være passende, svarende til 400ml mme, som er den mængde barnet har brug for, for at få sit jernbehov dækket og for også at få kalk. Derudover spiser barnet mere og mere familiemad, får sovs, ost osv. som også er med til at dække kalkbehovet. De to flasker vil ofte ligge inden middagslur og inden barnet puttes til natten - eller aften og sen aften, eller aften og en gang i løbet af natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Selvom barnet åbner munden og gladeligt spiser alt hvad man serverer, så er det vigtigt at man som forældre er opmærksomme på at tilbyde mad i en mængde, hvor barnet stadig vil tage imod sin mælk. Børn skal lære deres mætheds- og sultfornemmelse at kende og det skal vi hjælpe dem med, men vi skal holde sikre deres behov og sikre at de ikke kun "spiser sig mætte i en ting", men får variation og dermed også både mad og mælk nok :)
Det bliver naturligt lettere bare at lade barnet spise, hvad det viser behov for, når barnet begynder at spise selv og når der ikke skal følges efter med mælk, men barnet bare kan drikke, som det nu har behov for under måltidet.. Men i starten er man nødt til at være lidt ekstra opmærksom :)
Læs gerne min nyeste bog "Helens bog om børn go mad" som udkommer her den 14. september. Den er fyldt med svar på diverse spørgsmål og masser af opskrifter. Derudover også madplaner/dagsplaner måned for måned, så man kan se, hvordan man netop skal sikre plads til både mad og mælk over et døgn :)
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.