Svar: Vi vugger og vugger...
Hej med jer
Velkommen til - og dejligt at høre at I har set min dvd og har læst lidt om børns skiftende søvn netop i denne alder :)
Det lyder som om at I har fundet det rigtige tidspunkt at starte med skemaden og på sigt tænker jeg, at det vil hjælpe jer. Det vil være med til at give lidt mere rytme og også gøre det lettere at finde ud af, hvornår han skal have mad, have mælk, være aktiv og hvornår han skal sove - det vil også gøre det lettere for ham selv, at fornemme, hvornår det egentlig er sove tid og dermed også lettere for ham at overgive sig til søvnen :) Det er mere for at sige til jer, at tiden også arbejder for jer.
Det er vigtigt at amning indgår som en del af hans putteritual og at du derfor lægger ham til brystet inden han skal sove og så flytter ham fra din favn lige inden han falder i søvn. Han skal altså ikke lægges vågen i sin seng men næsten sovende.
Jeg vil anbefale at I arbejder på en rytme, hvor han får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen og han skal som sagt amme før hver af disse lure, som en fast del af at blive puttet. Nogle gange kan I putte ham i barnevognen og vælge at trille ham en tur efter han er blevet ammet, andre gange kan du vælge at lægge dig med ham og amme ham i søvn i dobbeltsengen og så derefter trække dig væk og atter andre gange, kan du sidde og amme ham i stuen og så derefter flytte ham hen, hvor han skal sove.
Tidspunkterne for disse lure vil ligge nogenlunde fast - men vil naturligt blive mere regelmæssige i takt med at han får mere skemad. Men en plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner ofte med en lille ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til første lur, formiddagsluren. Prøv her at putte ham i sengen i lejligheden
Frokost 12: Tilbydes lidt grød - max ½ dl. også selvom han virker til at kunne spise mere. Vand af kop.
Ammes og puttes til anden lur, middagsluren ca kl 13 - puttes her i sin barnevogn og I triller en god lang tur, så han også lærer at sove længste lur midt på dagen
Eftermiddag 16: Ammes
Puttes til dagens 3. lur - prøv her at lægge dig med ham og am ham liggende i din seng og træk dig derefter væk, sørg ...
... for at han ikke kan trille ned af din seng.
Aften 18: Tilbydes her evt ½ dl grød eller mos max - skal ikke have mere, vand af kop.
Ammes godt i løbet af aftenen - tidspunktet for putning afhænger af hvor sent den 3 lur ligger og hvor lang den er. Måske er han putteklar omkring kl 20 ... måske først langt senere.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover videre
Midt nat 03: Vil ofte også have behov for amning her.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være en realistisk plan at arbejde hen imod det næste stykke tid og det kan hjælpe jer til at se hvad behovet er for søvn, mad, aktivitet osv. og hvornår I kan forvente at han sover - er parat til at overgive sig til søvnen.
Det kan være en rigtig god idé at putte ham i voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu hedder alle sammen, fordi det kan hjælpe ham til fysisk ro og det kan her være en god idé at du i en periode f.eks. skifter ham og gør ham klar til putning, putter ham i posen og så prøver at amme ham imens han ligger i den, så han ikke oplever så stort et skift mellem posen og brystet = mellem det at skulle sove og skulle slippe din favn.
Det kan også være en mulighed netop at udnytte, at I kan "svinge" ham lidt i posen mellem jeres ben, så han bevæges, vugges, men stadig ligger for sig selv i sin pose og stille og roligt forbinder den med at skulle sove. På samme måde vil det være trygt for ham at komme i sin barnevogn liggende i posen og I vil kunne trille barnevognen lidt, holde pause, vente, kun trille hvis han græder og ellers være stille, vente, trille lidt igen, holde pause osv. så han stille og roligt lærer at sove uden at skulle være i bevægelse. Det handler om at trappe stille og roligt ud, så han lærer at være mindre og mindre i bevægelse, når han skal sove :)
Han er stadig så lille at han har brug for jeres nærhed og fysiske kontakt og når han har brug for at være i jeres arme, så er det også fordi han der føler sig omsluttet, det gør ham rolig. En voksipose eller anden form for lignende sovepose, kan give ham samme ro, fordi den omslutter ham - men det er posen og ikke jeres arme og på den måde kan det måske give jer ro og lettere putning fremadrettet :)
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to