Svar: Søskendeforhold, knap 5 år
Hej med dig
Dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage :)
Det lyder som om at jeres ældste datter har det svært. Det er svært for hende at tackle de mindre og noget mere udadfarende søskende og det er også svært for hende at tackle, når andre taler til hende - hun lyder umiddelbart som en lidt følsom og usikker pige og hun skal naturligvis hjælpes :)
Det er rigtig vigtigt at I søger for at jeres datter får plads og rum til at være den hun er. Da hun ikke selv er i stand til at sige fra, så er I nødt til at gøre det for hende. Det er vigtigt at I hjælper hende med at få opsat nogle regler, som også tilgodeser hende og faktisk er regler rigtig godt. Alle børn har brug for regler, for regler giver tryghed men regler giver også retfærdighed.
Ved middagsbordet om aftenen, kan det f.eks. være en regel om at alle får lov til at fortælle om deres dag og at det går efter tur - og så må man vente på at det bliver ens tur og lytte på det de andre fortæller. Det er naturligt svært for 3 årige helt at følge dette og det er klart at de vil have svært ved at vente, men det er stadig rigtig vigtigt at I melder ud "nu er det storesøster der taler" og lignende, så både de og også hun selv hører at hun får plads.
Vi er meget forskellige i temperament og nogle er naturligt mere tilbageholdne end andre - måske ligner hun en af jer forældre? Det er her meget vigtigt at I ikke gør hende til et problem, ikke lader hende føle at hun er forkert. Det er vigtigt at I ikke kalder hende genert.
Ofte er vi tilbøjelige til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. På den måde bliver hun holdt fast i rollen som 'den generte'. Og lad være med at sammenligne hende med andre børn. "Du kan da også løbe hen og lege med de andre" eller "se den anden pige, hvor hun...". Og lad på samme måde være med at sammenligne hende med de mindre søskende. Det er ikke befordrende for hendes selvværd.
Hjælp hende med at svare når hun ikke selv kan. Når fremmede mennesker henvender sig til hende og du ved at det er svært for ...
... hende, så hjælp hende. Når de spørger "Hvad hedder du så lille ven?" eller lignende, så svar for hende, fortæl hvad hun hedder og sig "ikk? skat", så hun inddrages og kan nikke - og så hun samtidig hører og får redskaber til at svare og oplever at det ikke er slemt. Sig aldrig "Fortæl nu hvad du hedder?! eller lignende - igen vil det få hende til at føle sig forkert og påvirke hendes selvværd.
Når hun trækker sig og ikke vil hen til andre, så sæt ord på, fortæl hende at I godt kan forstå at det er svært og at hun kan være utryg, men at I er der, passer på hende og hjælper hende. Hun skal hele tiden opleve at I er der og træder til, når hun ikke selv kan og hun skal hele tiden opleve, at hun er okay som hun er.
Det handler om selvværd og selvtillid. Og det er to forskellige ting:
1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.
2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.
4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.
Dette kan I læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. I finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd'.
Jeres datter skal have styrket sit selvværd. Hun skal vide at hun er noget ganske særligt og at ingen kan tage hendes plads. Hun er noget særligt, fordi hun er lige præcis den hun er og ingen er som hende. Jo højere selvværd jeres datter har, jo mere hun føler at hun har værdi fordi hun er den hun er, jo bedre vil hun kunne klare modgang i hverdagen.
Det er vigtigt at I ikke, når der er konflikter med de mindre søskende siger "Så må du sige fra, så må du ..." for hun kan ikke - hun skal hjælpes til det. Både direkte i situationen, men også i hverdagen, netop ved at styrke hendes indre følelse af at hun er noget særligt :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.