Svar: Jeg er træt
Kære trætte mor
Tak for dit brev og velkommen til - det er godt du skriver :)
Jeg kan godt forstå du er træt, for det lyder rigtig hårdt det du fortæller og du skal også indstille dig på at du har en lille dreng, som har nogle helt andre behov end de fleste andre børn - fordi han jo er født 8 uger før tid. Det påvirker ham naturligvis og det er helt normalt at for tidlig fødte børn, har svært ved at sove og har ekstra meget brug for hjælp til dette.
Det er rigtig trist at dine veninder falder fra - det er ikke gode veninder, de burde jo netop være der og støtte dig, fordi tingene lige nu er svære. Det er endnu mere trist at selv din mor, bliver træt af sit barnebarn, når han skriger og græder - det er faktisk ikke hans eller din skyld - men skyldes at han har fået en rigtig svær og tidlig start på livet og netop derfor skal han have endnu mere hjælp, forståelse og omsorg!
Hvor er din sundhedsplejerske henne? Du bør ringe til din sundhedsplejerske og bede hende om at komme på et ekstra besøg. Fortæl hende, at du har det rigtig hårdt og ingen støtte for, fordi alle falder fra - du har brug for støtte og hun skal hjælpe dig, så tingene kan fungerer hos jer.
Med hensyn til din dreng, så vil det være rigtig godt, at I nu får lavet en fast plan for dagen og jeg synes du skal arbejde på en rytme, hvor han lige nu sover formiddagslur i sin hængevugge og sover middagslur i sin barnevogn - hvor du kører med ham og har han så brug for en 3. lur så kan du putte ham i hængevuggen der. I er nødt til at tage et skridt af gangen og lige nu er det første skridt, at I kommer ud og går midt på dagen, så I begge får frisk luft og så han lærer at sove i sin barnevogn og så han får en længere middagslur.
Han skal have mad og mælk på faste tidspunkter og det vil måske hjælpe dig, at se lidt mere på klokken end at se på ham. Mit forslag til en dagsplan, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 8: En lille smule grød med frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur - sover måske 1 time i sin hængevugge og puttes som nu
Frokost ...
... 11.30: En lille smule grød eller grøntsagsmos, vand af kop. Du kan lave mosen selv eller købe lidt færdiglavet babymad.
Flaske og puttes til middagslur kl 12.30-13. Her skal du starte med at lade ham sidde op i sin barnevogn, sæt ryglænet op, så han halvt sidder/halvt ligger og tril ham så en tur, hvor han kan ligge og kikke på verden. Han må gerne få flasken imens han ligger i vognen, hvor du står ved siden af ham og holder flasken og derefter så triller du så af sted med ham. Først når han viser sig parat til at sove, så kan du lægge ham ned og lade ham sove. Må her meget gerne sove 2-2½ time og det kan godt være at du lige nu er nødt til at gå rundt med ham - men så må du gøre det i en periode.
Eftermiddag 16: Flaske
Sover måske 3. lur, som ofte er en kort lur - her kan han puttes i hængevuggen eller far kan trille en tur med ham, så du kan lave noget andet imens, måske kan du også få ham til at sove ved at lægge dig med ham i dobbeltsengen. Han må gerne få flasken imens han ligger der ved siden af dig.
Aften 18: En lille smule grøntsagsmos, vand af kop. Du kan igen lave mos selv, eller du kan købe lidt færdiglavet babymos. Det er vigtigt at du kan overskue det :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til natten 19.30-20 - igen kan han puttes i hængevuggen som du plejer at gøre - stille og roligt skal han lære at sove i sin seng, også fordi han vokser ud af vuggen - men lige nu skal du gøre det som virker.
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Prøv at han kun får en flaske om natten og ikke to som nu :)
Jeg håber at denne plan kan hjælpe dig lidt videre på vej - læg mærke til tiderne og prøv at følge planen. Det gør ikke noget at din dreng kun spiser 4-5 skefulde mad og kun drikker 100ml af sin flaske - hvis han bare spiser og får mælk som planen foreskriver. Lige nu er det vigtigste at I får skabt en rytme, som I begge kan leve med og så hverdagen kan fungere.
Rigtig meget held og lykke - og husk en ting af gangen og en fast plan med fast skemad, mælk og tidspunkter for søvn - og lære at sove i barnevognen midt på dagen er første skridt, så tager vi andre ting hen af vejen :)
God weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.