Svar: Far rejser

---

Kære D.

I mange familier i dag, vokser børn op med en far, der rejser og som i længere perioder er hjemmefra. Der er mange erhverv, hvor det er sådan - det kan være fædre der er udsendt som soldat, fædre der sejler, arbejder som pilot eller som bare arbejder i udlandet eller i den modsatte end af Danmark i en periode ...

Det er rigtig dejligt at man nu kan bruge skype/computer til at sende hilsner til hinanden og stadig have kontakt. På den måde er vores verden jo noget mindre i dag, end for bare 20 år siden :) Det er rigtig godt netop at kunne ringe til hinanden på denne måde, så jeres datter kan se far samtidig med de taler sammen, fordi hun på den måde stadig føler, at han så er der og at han ikke er forsvundet.

Der er især 4 faktorer, som har betydning for hvordan børn tilknytter sig den voksne:

1. Hvor meget tid den voksne bruger på omsorg for barnet
2. Kvaliteten af den omsorg der ydes
3. Hvor stor emotionel investering i barnet den voksne har
4. Omsorgspersonens gentagne tilstedeværelse over tid.

Og hos jer lyder det som om at far og datter har det rigtig godt sammen. Far prioriterer hende og bruger rigtig meget tid sammen med hende, når de er sammen. Det lyder som om at far er en meget nærværende far, når han er der.

Det er helt naturligt at hun har det svært med det skift, hvor far tager af sted. Hun er stadig så lille, at det er svært for hende at forholde sig til tid og at de derfor ses igen om 5 dage - og følelsen af at han går, tager af sted, gør ondt i hende. Det er helt okay og naturligt at hun reagerer og du skal naturligvis rumme den reaktion. Det er vigtigt at du taler om far, når han ikke er der og bekræfter hende i at "far er på arbejde" og "far kommer igen" - men det er en balance, for det er vigtigt at du samtidigt ikke dvæler for meget ved at han er væk. Det er vigtigt ikke at gøre et større nummer ud af det, end nødvendigt nu er - ...

---

---

... så prøv at anerkende at hun savner ham, uden at gøre det til et større issue i hverdagen.

Når hun reagerer med "jeg vil have min far!" når du siger nej og sætter grænser, så er det sandsynligvis udtryk for, at hun i den sitation naturligt savner ham - fordi du jo er den "hårde". Du må godt her holde fast i at selvom far ikke er der, så er reglerne nu engang som de er "far vil heller ikke have at du hopper i sofaen" eller hvad det nu kan være - det er okay at du en gang imellem, alt efter situationen markerer, at det her er en "husregel" - altså noget som I voksne er enige om gælder.

Det er her igen vigtigt at du anerkender at hun gerne vil have ham i stedet for dig "jeg savner også far, men lige nu er det mig der er her, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med badet" eller hvad problematikken nu engang kan være ...

---

---

---

Hun afprøver naturligt grænser - for det gør børn i din datters alder og det er naturligt svært at være eneste forældre, fordi der så kun er dig til at sætte de grænser der i hverdagen skal sættes - det kan være hårdt, især når man bliver mødt med "jeg vil ha min faaaar!". Og det er vigtigt at du kan rumme de følelser - at kunne rumme betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det. At det er okay at hun er vred, sur, ked af det, frustreret, - at du ikke prøver at lave det om og at du ikke tager det personligt. Og det sidste er meget vigtigt - hun gør det ikke fordi hun især er mod dig, men fordi hun naturligt søger far, når mor ikke bare siger ja til alt :) Og du er jo et eller andet sted den eneste det kan gå ud over.

Jeg tænker at du skal prøve at se hendes reaktioner som et sundhedstegn og at det er rigtig godt at hun viser dig sine følelser. Det viser jo netop at hun er fuldstændig tryg ved dig, at hun overfor dig godt tør vise, at hun nogle gange hellere vil sin far.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---