Svar: Søvn og gråd - 21 mdr.

---

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Det lyder rigtig dejligt det du fortæller, måden du tackler det hele på og den omsorg du viser for din dreng. Han må meget gerne sove hos jer, sålænge I alle trives rigtig godt med det.

Man skal reagere på børns gråd og jeg er bestemt ikke tilhænger af at børn skal græde. Det er rigtigt at det virker - hvis man bare lader dem græde, så holder de på et tidspunkt op, men det gør de ikke fordi de ved at mor og far er i soveværelset og fordi de er trygge - de holder op, fordi det ikke nytter noget, fordi de ikke bliver reageret på og ikke bliver lyttet til.

Jeg plejer at sammenligne med dyreunger. Når dyremor forlader reden med dyreungerne, så piber de, men på et tidspunkt så holder de op og bliver helt stille. De stopper ikke fordi de ved at deres mor kommer tilbage lige om lidt og hun bare er ude at hente mad, nej de stopper fordi det er farligt at ligge og pibe, for så tiltrækker de rovdyrene.

Når menneskebørn græder og man går, så stopper de også på et tidspunkt, sådan er det helt instinktivt, men de stopper ikke fordi de lærer at mor kommer lige om lidt, men fordi der ikke reageres på deres gråd.

Og så kan man naturligvis diskutere om der så sker noget ved det? Og ja det gør der, i allerhøjeste grad!

Der er lavet flere undersøgelse af hvad der sker, hvis man bare lader sit barn ligge og græde og hvor stor betydning det har for barnets hjernemæssige udvikling. Det har virkelig store omkostninger ikke at reagere på sit barns gråd - man laver en langsigtet vidunderlig investering, hvis man konsekvent trøster sin grædende baby.

Forskning viser at den stress der opstår i barnets krop i forbindelse med langvarig gråd og adskillelse vil påvirke barnets hjerne rigtig meget, mens den udvikles. Når et barn efterlades ...

---

---

... grædende i sit værelse, så er det ikke gråden i sig selv, der påvirker barnets hjerne - for det gør den ikke - det er den langvarige, utrøstede fortvivlelse der skader.

Derfor er det fuldstændig horribelt at lukke døren og lade barnet græde! Der er naturligvis forskel på gråd og man skal forsøge at skelne måden barnet græder på fra hinanden. Det er f.eks. naturligt at større børn græder, når de ikke får deres vilje og det betyder jo ikke at man skal give dem alt hvad de peger på ... Men stadig skal man sætte ord på for dem, vise dem at man forstår deres fortvivlelse og godt kan bære det, selvom det er svært for dem.

Små børn kan ikke manipulere eller kontrollere gennem gråd, så det er helt forkert, hvis man tror at det at reagerer på barnets gråd er det samme som at barnet kontrollere en. Børns hjerne er slet ikke i stand til at kunne tænke udspekuleret, jeres dreng kan på ingen måde manipulere jer til at gøre noget, han ikke har behov for. Når han græder, så er det et reelt behov for at blive holdt om, trøstet osv. Netop ved at give ham den fysiske kontakt og nærhed, som han viser behov for, så stimuleres den del af hans nervesystem, som stille og roligt får ham til at falde til ro igen.

---

---

---

Når vores børn får fysisk kontakt - når vi giver dem berøring, varme, kærtegn, så dannes der hormonet oxytocin, som får deres krop og de stresshormoner der strømmer igennem dem til at falde til ro. Nær kropskontakt aktiverer altså til ro og derfor vil børn have brug for nærhed og fysisk kontakt, når de græder.

Du bør læse bogen "The Science of Parenting" af Margot Sunderland og dele det du læser med dine amerikanske veninder ... Og bliv så ved med at lytte til det der føles rigtig, for lige her er det altså dig, der har fat i den lange ende :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---