Svar: Spise selv - 21 mdr.
Kære Mette
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)
Med den alder jeres dreng har, vil han godt kunne spise både med gaffel og ske og vil naturligt også stadig en gang imellem foretrække at spise med fingrene. Men spise selv, det kan han godt ...
Det at lære at spise, og hvordan vi prioriterer det at spise hænger sammen og hos jer lyder det som om at I er kommet lidt ud på et skråplan. Det er blevet så vigtigt for jer, at sikre at jeres dreng får mad nok, sikre hans mæthed, at I nu ofte løber efter ham for at give ham en skefuld her og der eller lader ham lege med legetøj undervejs i måltidet - fokus er altså et eller andet sted på alt mulig andet end på det at spise - og det går ikke.
Jeg vil derfor råde jer til at sadle om:
- Han skal sidde ved bordet, når han spiser.
- Han skal selv kravle op på sin høje stol og sætte sig, når det er tid.
- Hvis han giver udtryk for at være sulten eller gerne vil have mad, så skal han mødes med et "det må du gerne få, du skal lige sætte dig på din stol" så han lærer at det at spise er forbundet med at man sidder der - altid.
- Man spiser sammen som familie og I sidder alle sammen der. Lige nu er der ikke noget med at spise foran fjernsynet eller andre steder. Måltider indtages fælles ved spisebordet - alle måltider, også de lette mellemmåltider.
- I spiser som udgangspunkt det samme, med den alder han har, kan han spise helt almindelige børnevenlige retter.
- Han skal ikke have legetøj med ved bordet. Legetøj og mad hænger ikke sammen. Hvis han vil lege, må han gå ned og lege, hvis han vil spise, må han sidde ved bordet. Er det tryghedsgivende for ham at have feks. en bil med til bords, så skal den stilles på bordet men stå der - "bilen står her og venter til du har spist" og så får han den, når han har spist og ikke før.
- Der skal ikke være fjernsyn eller radio der kører, når I spiser. Det er vigtigt at der ikke er noget der forstyrrer og at fokus er på at I netop spiser og hygger jer sammen.
- Han skal være med til at dække bord. Han kan sagtens sætte tallerkener, bestik, glas, bordskånere, servietter osv. på bordet.
- Han skal være med til at lave mad - deltage når I skærer agurker, river gulerødder osv. så han ser hvad der foregår og komme tingene op i små skåle, der så af ham bæres hen på bordet.
Det er helt okay at hjælpe ham, når han er træt og slet ikke kan overskue måltidet - men hos jer, lyder det som om at det ikke er hans behov, men snarere jeres behov for at sikre ham mæthed, som gør at han mades - og det går ikke. I er derfor nødt til at stoppe med at gøre tingene for ham - og ja, så bliver han sandsynligvis sulten, ...
... men netop det skulle jo så meget gerne gøre, at han naturligt så også spiser, når han næste gang sættes til bords :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, marmelade, frisk frugt, vand af kop.
Frokost: Rugbrød som nu med forskelligt pålæg, kød, fisk, pasta, grøntsager, kartofler, æg osv. Det er rigtig godt med variation.
Eftermiddag: Frisk frugt og bær som nu, suppleret af tykmælk, yoghurt eller lignende med lidt banan, revne æbler, mysli, rugbrødsdrys mv.
Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt - evt. lidt råkost. Det kan være fint revet gulerod, fint revet spidskål, revet æble og lidt rosiner.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aftensmad: Grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, kartofler, sovs - almindelige børnevenlige retter - mad som I andre spiser, vand af kop.
Godnatmad - banan som nu
Som du kan se ligner min plan meget din - men det der er vigtigt er at I nu lader ham spise selv - og ja det går langsomt, men det er også for let, hvis I giver ham og han ikke selv skal .. :)
Da han er vant til at I hjælper ham, så vil han naturligt protestere, når han oplever at han selv skal mere og mere. Han vil sandsynligvis også blive frustreret, når han oplever at I ikke løber efter ham med mad, men holder fast i at hvis han skal spise, så skal han sætte sig på sin stol - men modsat, vil han måske også føle det rart, fordi han netop selv får lov til at styre det og kan spise det, han føler behov for. som det er hos jer lige nu, så får jeres dreng ikke fornemmelsen af hvad det vil sige at være mæt og at være sulten og det skal han lære. Det lærer han netop ved at I lader ham selv styre det og ikke presser ham.
Det betyder at hvis han starter med at spise og så efter lidt tid ikke vil have mere, så må I acceptere det og lade ham gå fra bordet. Hvis han så kommer 10 minutter efter og faktisk er mere sulten, så skal I naturligvis sige "det er fint, så skal du sætte dig på din stol, så får du noget at spise" - så I holder fast i at det er der det foregår.
Hvis han er færdig med at spise og går fra bordet og så kalder på jer eller vil lege med jer, så skal I sige "vi spiser nu, - vi leger, når vi er færdig med at spise" - så han mærker at det at spise, er noget I prioriterer og igen at leg og spisning er adskilt.
Og ja naturligvis kan I på sigt, godt bede ham om at spise den sidste bid på tallerken inden han rejser sig, men lige nu er det vigtigt at han lærer sin krops signaler - og mærker han først at være sulten, så vil han højst sandsynligt også sætte sig til bords og spise selv :)
Håber I kan bruge dette videre! :) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder