Svar: Hård vuggestuestart

---

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er rigtig hårdt både for dig og din datter, at I nu skal slippe hinanden og jeg kan godt forstå, at du gør dig visse overvejelser ...

Din datter er aldersmæssigt nu i stand til så småt at kunne forstå - at du ikke forsvinder, fordi du går ud af døren. Hun har en alder nu, hvor hun er lidt mere bevidst om, at du stadig er der, selvom hun ikke kan se dig. Men hun kan naturligt ikke forholde sig tid tid og hun ved derfor ikke når du går, om du kommer om 2 minutter eller om 2 timer eller om 2 dage. Hun er også så lille, at det er begrænset hvor meget hun kan forklares og derfor er det naturligt svært for hende.

Samtidig er det at være i vuggestue en helt ny verden for hende og en meget stor verden. Der er mange børn, mange voksne, mange nye ting at forholde sig til, mange nye regler - og hun er stadig så lille, at hun ikke kan spørge hvordan tingene hænger sammen - hun er naturligt overladt til "bare at følge med" og det gør hun så godt hun kan, men naturligt ikke uden at synes det er svært.

Det gode er, at hun jo har en alder, hvor hun kan gå rundt, kan flytte på sig og også kan signalere sine behov - at hun f.eks. har brug for at blive holdt op, har brug for at blive taget op, har brug for at sidde på skødet og studere verden på afstand - og det er naturligvis vigtigt at pædagogerne har tid til at tage sig af hende og give hende den ekstra nærhed, samtidig med at de også skal tage sig af de andre børn.

Det er naturligt at hun reagerer - faktisk er det et sundhedstegn og jeg ville være mere bekymret, hvis hun slet ikke reagerede på at skulle afleveres til fremmede i en fremmede verden ...

Men hvor hårdt det skal være, skal naturligvis diskuteres og I skal overveje, hvad I gør og hvorfor.

Som jeg læser dit brev, så er du hjemme og går ikke på arbejde? Du har i hvert fald lige nu mulighed for at hente hende efter et par timer i institutionen. Jeg tænker om I har overvejet, at du bliver der sammen med hende - kunne det ikke lade sig gøre?

Hvis du er der og hun kan lære det hele at kende med dig, sin trygge base hos sig, hvis hun kan spejle sig i dig og fornemme at du synes der er rart at være, at ...

---

---

... de andre børn og voksne er søde og rare at være sammen med, så vil hun naturligt også blive mere rolig og tryg ved det hele. Så det kunne måske hjælpe jer alle, hvis du var der sammen med hende i de to timer - og ikke gik fra hende - men netop arbejdede på at få gjort hende fuldstændig tryg ved stedet ...

Ellers er det rigtig god at hun har en fast pædagog, som du afleverer hende i favnen hos og hvor du signalerer "nu går mor og xx passer på dig imens", fordi det netop sender signaler til hende om, at du er helt tryg ved det der nu skal ske.

Om hun ville trives bedre i en dagpleje - måske. Det er svært at vide. Nogle børn har det rigtig godt med dagpleje, fordi det er et lille miljø, med max 5 børn og en dagplejer og de er derhjemme ... Men andre trives bedre, hvor der er flere børn, flere at lege med, spejle sig i osv. Måske ville hun reagere helt anderledes på en dagpleje, ligesom hun kan passes af sin mormor og der ingen problemer er, fordi de kender hinanden godt. Men måske ville det være det samme, det kan ingen rigtigt vide.

---

---

---

Indkøring tager tid - og det er og vil altid være en stressfaktor for barnet. Undersøgelser viser at børns stresshormon i kroppen er meget forhøjet de første 2 måneder efter de er kørt ind. Men børn reagerer naturligt forskelligt og jeg synes ikke din datter skal være ulykkelig og græde utrøsteligt i flere uger. Hvis hun i mere end 4 uger reagerer så voldsomt og slet ikke kan finde ro og trøst ved sin faste stuepædagog, så hun bare græder og tydeligt er ulykkelig, så er det naturligt ikke godt for hende ...

Men hun skal samtidig jo også have tid til at lære pædagogen at kende og finde ud af at hun også af hende kan få trøst og omsorg - og at hun er god nok. Det er helt naturligt at de skal lære hinanden at kende og at det tager lidt tid. Men går det ikke, så skal du måske undersøge muligheden for et andet tilbud ...

Du skal naturligvis også tale med pædagogerne og lytte til deres erfaring og drøfte med dem, hvordan I kan skabe nogle rammer, som kan gøre din lille datter mere tryg ved hele situationen - f.eks. ved at du lige nu bliver der og er der for hende hele tiden :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---