Svar: 3 årig med tøjproblemer
Kære Olivers mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med jer, så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge.
Der kan være flere årsager til at Oliver har favorittøj:
- Det betyder rigtig meget for børn i Olivers alder at være selvhjulpen. Og de fleste børn vil i 3 års alderen selv kunne tage sko på, dog ikke sko med snørrebånd. De kan selv tage tøj på, men skal have hjælp til knapper, tryklåse og lynlåse. De er ofte også meget bevidste om sig selv og skelner meget tydelig mellem hvem de er i forhold til yngre børn/babyer - hvor de har meget svært ved at skelne tydeligt mellem sig selv og ældre børn.
Når han vælger farvorittøj, så kan det være fordi netop dette tøj er noget han selv kan tage af og på og det gør ham tryg og også stolt, at være selvhjulpen, så derfor foretrækker han det. Det kan også hænge sammen med at han synes tøjet er "stort" altså adskiller sig fra "baby-tøj", fordi han netop begynder at skelne sig selv fra mindre børn og babyer. En dunvest er f.eks. ikke noget en baby har på ... det er noget man bruger, når man er en stor og sej dreng.
- Det kan også handle om selvstændighed - jeg vil selv, kan selv. Han kan rigtig mange ting nu og er og bliver utroligt stolt og glad, når ting lykkes for ham. Han føler sig stor, stærk og klog og har en naturlig og uimodståelig trang til at klare ting på egen hånd. Han vil så gerne gøre alting selv og vil så gerne træffe egne valg. At træffe valg, at tage sine egne beslutninger, giver ham en god selvfølelse.
Men det er sådan, at hver gang han skal træffe et valg, så vil der opstå en konflikt. For han kan ikke træffe sine egne valg, uden at være uenig med jer. Hvis I er enige, så vælger han jo ikke ... Og netop derfor opstår der dagligt konflikter og netop derfor er det især i de situationer, hvor du beder ham om noget, hvor du prøver at bestemme, at han kategorisk nægter og holder fast i at han vil bestemme selv.
Det er naturligvis en balance mellem at give ham lov og anerkende hans selvstændighed og samtidig også holde fast i, at visse ting ved I bedst, fordi I er de voksne - og at han derfor kan være nødt til at få en langærmet bluse på, for at I er sikre på at han ikke fryser og bliver syg. Vælger I at bestemme, så er det vigtigt at I holder fast i dette, at I er konsekvente - det går ikke at I siger "nej, nej, nej - jamen så gør det da!". Han har brug for også at vide, hvor I står fast og netop mærke, at I står fast, han skal kunne regne med jer og kende reglerne :)
- I skal naturligvis også sikre jer, at han ikke har et "tøjproblem", fordi det er en måde at få jeres fulde opmærksomhed på. Måske har han fundet ud af, at det netop er i disse situationer, at alles øjne er rettet mod ham. I diskuterer måske ...
... hen over hovedet på ham, hvad strategien nu skal være og han mærker tydeligt at hans måde at være på, gør noget ved jer. Det i sig selv kan jo være spændende at udforske og derfor bliver han ved, for at se om det samme sker ...
I skal derfor sørge for at han får masser af kontakt og bliver set i hverdagen, så han ikke behøver lave en masse fiksfakserier for at få jeres opmærksomhed.
- Og så nævner du - om det kan være tvangsbetonet. Nej det tror jeg ikke. Men det kunne være værd at overveje om han mon har sanseintegrationsproblemer - især problemer med sin følesans. Nogle børn har f.eks. problemer med tøj der strammer, de føler tøjet klør eller brænder på huden, de generes af sømmen på strømperne, på vaskemærket osv. Andre børn reagerer overdrevent på lys, lyd og lugt, atter andre har problemer med deres balance, nogle børn søger ekstreme sansepåvirkninger og kan være meget udadfarende og andre bliver mere stillesiddende ...
Hvordan har jeres dreng det med berøring generelt? Kan han lide at blive kærtegnet, nusset og kælet med eller skal det helst være meget voldsomme tumlelege? Hvordan var det for ham, da han begyndte at gå, gik han på tæer, havde han svært ved at skulle have sko på osv. Bryder han sig om at blive vasket og tørret med en klud? Kan han lide fingermaling og lege med modellervoks? Det kan være tegn på, at han generelt har det svært med berøring ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der findes ergo- og fysioterapeuter der har specialiseret sig i at arbejde med børn med sanseintegrationsproblemer. Hvis man har det svært med berøring kaldes det også taktil skyhed eller taktil overfølsomhed. Det kan behandles med øvelser og de fleste børn synes det er sjovt og okay.
Barnet forberedes på hvad der skal ske og vænnes til berøring - faktisk vil det ofte være sådan, at et barn med taktil skyhed godt kan acceptere de sanseindtryk de selv tager initiativ til - at han f.eks. godt selv kan klatre op på skødet af dig, kysse dig eller lignende - men hvis du prøver at holde om ham eller kysse ham og han ikke er forberedt, så er det tydeligt svært for ham.
Hvis man har taktile overreaktioner, så vil man mærke den midste form for berøring og det kan føles meget ubehageligt. Det kan altså være en forklaring på, hvorfor jeres dreng protesterer så meget overfor tøj. Han afviser fordi det er forbundet med ubehag.
- Og ja så kan det naturligvis også være en periode, hvor han bare vil vælge det han nu engang vil. Det er bestemt og kan være helt naturligt for en 3 årig at have favoritbukser og det skal bare være dem. Jeg har skam hørt om forældre der køber flere ens sæt, for at undgå balladen - det er dog ikke altid det lykkes på denne måde, for nogle gange kan barnet alligevel godt se forskel ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.