Svar: Vågner om natten og vil ikke sove videre i egen seng - og ny baby på vej!

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Din dreng er lige aldersmæssigt på grænsen til at at kunne forstå at I er der, når han ikke kan se jer. Derfor føler han sig ganske givet forladt og alene, når og hvis du går fra ham og vil naturligt græde og protestere, hvis du overhører dette. Han kan simpelthen ikke forholde sig til at du er lige inde på den anden side af væggen, når han ikke kan se dig, tror han du er forsvundet for evigt ...

Det er hos jer rigtig godt, at han fint kan falde i søvn i egen seng og føler sig tryg ved sengen. Det er rigtig godt at du bibeholder den rutine, hvor han puttes i egen seng, så han ved at det er der han skal sove. De er også rigtig fint, at du i en periode, har ladet ham komme ind til jer og givet ham den nærhed og tryghed han viser behov for og så har flyttet ham tilbage til egen seng igen, når han atter sov godt. Det kan nemlig godt have betydning, at han både falder i søvn i sin seng og også vågner i egen seng om morgenen - det kan gøre det lettere for ham at lære, netop at sove i sin seng hele natten.

Der er naturligvis forskel på om han vågner en time efter at han er lagt i seng eller om han vågner om natten eller hen mod morgenstunden. Problemet er at han jo ikke kender klokken og han søger jer naturligt uanset, hvornår på natten det er ...

Du skriver at I har overvejet en madras i børneværelset og du skriver også at far nogle gange sover i stuen - jeg tænker at I måske skulle slå to fluer med et smæk og lade far sove i børneværelset nogle nætter. Dette for simpelthen at give jeres dreng en ny erfaring, der handler om, at han ikke kommer ud af børneværelset, men beroliges og betrygges i at sove videre der. Først sammen med far på gulvet og dernæst i sin egen seng, med beroligende ord og kærtegn.

Nogle gange er det slet ikke nødvendigt at far flytter på børneværelset, nogle gange kan det hjælpe at det bare er far der går ind og putter ham og ikke mor, som det lyder til at være hos jer ... så I simpelthen ændrer vanen på den måde...

Man kan sige, at det jo ikke er jeres drengs problem, at der kommer en baby om et par måneder. Han har ikke valgt at det skal være sådan og hvis du ikke var gravid, så ville han måske bare få lov til at sove hos jer ... Man skal derfor også lige overveje, hvad man ændrer og hvorfor - hvis behov der ...

---

---

... dækkes og hvorfor. Ikke at jeg ikke forstår jer og at I gerne vil have soveværelset for jer selv, men mere for at sige, at det er jo ikke sikkert, jeres dreng har samme behov som I har.

Nogle gange er en løsning at lade de to ældste sove sammen, fordi de så har hinanden og netop kan give hinanden tryghed - så det kunne også være noget at overveje.

Og ellers så er det noget med at putte jeres dreng i seng igen og igen, så han lærer at det er der han skal sove. Berolige og betrygge, men holde fast i at det er sengetid og han skal ligge i sin seng. I er der, passer på ham, kærtegner ham osv. men han skal stadig være i sin seng. Hvis han rejser sig, strækker armene op mod jer "tag mig op" så skal I naturligvis gøre dette, berolige og betrygge og når han så atter er rolig, så skal I putte ham i seng igen.

Det kan nogle gange hjælpe at have en god stol på børneværelset og når han så vågner, så sætte sig med ham der, vugge ham pakket ind i dynen, berolige osv. og så putte ham tilbage i egen seng igen. Igen så han får den nærhed han beder om, men samtidig forbinder det at sove med at være på værelset og så I kommer væk fra at skulle gå ud med ham.

---

---

---

Vil han tydeligvis bare hen til jer og ind til jer, så synes jeg han skal have lov til dette. Børn der klynger sig til de voksne for at kunne falde til ro, har brug for vores nærhed for at sove trygt og de skal naturligvis have os.

Netop fordi han aldersmæssigt er lige på grænsen til at forstå at I stadig er der, selvom han ikke kan se jer, så vil det være en rigtig god idé at træne lidt uafhængighed med ham i hverdagen og netop bevidst hjælpe ham med at få forståelse af at du ikke er forsvundet, selvom du er ude af syne. Det kan her være en rigtig god idé at lege f.eks. gemmeleg med ham. Led efter hinanden, tag ham med "hvor er far henne, kan du finde ham?" osv. så hans fornemmelse for at man kan kalde og søge efter hinanden styrkes og han derved ikke længere føler sig helt så alene, selvom I er ude af syne. De fleste børn er 16 måneder før de så småt begynder at have denne fornemmelse.

Hans flaske skal I stille og roligt have trappet ud med den alder han har nu. Giv ham mindre og mindre i flaske og erstat med mælk af kop i en periode :)

Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke - også med den lille ny :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---