Annonce

Annonce

Brev:

Dreng på 11 mdr. vil ikke spise


25. august 2011

Alder:
11 mdr.

Dreng på 11 mdr. vil ikke spise

Kære Helen,

Vi har en dreng på 11 måneder, som vi har et værre cirkus med stort set hver gang han skal spise :-).

Han nægter at spise, drejer hovedet væk, skriger og vil bare ikke. Det lykkedes os at få lidt i ham, hvis han ”underholdes” mens han får mad. Dvs. hvis vi har en bog eller lignende liggende foran ham på han ”play-tray” sat på højstolen. På den måde fanger vi hans interesse og koncentration til at ville spise lidt.

Vi har brug for et rigtig godt råd, for det er så frustrerende at se ham ikke ville spise, samt at han er så ked af det og utilfreds når vi skal spise.

Han er en meget livlig og ellers glad dreng. Motorisk er han flot med, er social med andre børn og udadvendt overfor fremmede.

Han starter i vuggestue om knap 14 dage.

Han har altid haft lidt svært ved at falde til ro for at tage sin lur og da han var mindre måtte jeg gå hele kvarteret rundt flere gange dagligt for at få ham til at sove. Det er blevet en del bedre nu og han sover igennem om natten uden at vågne. Ligger dog nogle nætter meget uroligt, men han vågner ikke af det.

Vi har gået til en del forskellige ting siden han var 3 måneder. Lige fra babysvømning, rytmik, tumlastik etc. Dette har selvfølgelig gjort at vi tidligere havde ustabile madtider – og sovetider.

Vores dag rent madmæssigt ser således ud.

05:45 - 06:30 han vågner

07:00 Havregrød med frugt (spiser ikke ret meget )

08:30 morgenlur ( nogle gange 45 min. andre gange 75 min ). Får 150 ml MME (NAN2)

10:00 (afhængig af hvornår han vågner) tilbydes frugt. Spiser måske en halv banan og en skive melon. Vil ikke mere.

11:15 – 11:45 frokost. Rugbrødshapsere med diverse pålæg som han selv tager en bid af. Han er ikke helt så god til selv at samle dem op endnu. Evt. en frikadelle el. lign, som han selv kan sidde med. Agurkestænger etc. Forsøger at give ham mad som han selv kan tage. Meget at maden kaster han bagover og på gulvet og ikke meget kommer i munden.

12:15 – 13:00 eftermiddagslur. Sover igen et sted mellem 45 min og 75 min

15:00 tilbydes frugt eller avocado og evt. A38. Evt. mere rugbrød som han sidder og ...


Annonce

... små spiser lidt af.

17:15 – 18:00 aftensmad. Alt fra dampet fisk med kartofler og sovs til pastaskruer med tomatsovs og en kødbolle, samt boller i karry er tilbudt – men han hyler og hviner og vil bare ikke. Det er ikke med tårer men skrål der kommer fra ham. Håbløst at få noget i ham. Vi har helt ro omkring middagsmaden. Ingen tv eller lign. som måske ville forstyrre ham. Han sidder med sin egen gaffel og jeg bruger ske til at få det i ham. Engang i mellem bytter vi. Jeg synes specielt at aftensmaden er svær, da han jo ikke på samme måde som med en rugbrødsmad kan have hænderne direkte i maden.

De sidste par aftner har vi taget ham ned af stolen for så at lege videre. Efter ca. En halv time har jeg forsøgt at tilbyde ham maden igen – men nej, han vil ikke. Jeg har så lavet havregrød, som jeg så godt kunne få i ham.

19:00 puttes til natten med 180 ml MME

( vi supplerer med jerndråber til aftensmaden)

Vi ved snart ikke vores levende råd med hvad vi skal forsøge med, eller hvor det er gået skævt for os.
Han har ingen tænder endnu, men stærke gummer. Det sætter måske lidt sine begrænsninger i hvad vi kan give ham at tygge i.

Med hensyn til at drikke, så tilbydes han vand til alle måltider. Han er ikke helt stærk i at drikke af egen kop endnu, selvom vi har trænet siden han var 4 måneder. Han drikker fint af kop med tud, og det er også der han måske får mest væske fra.

Når vi skal til at spise aftensmad er han udover at være særdeles utilfreds også meget træt og det kan jo også være fordi han ikke får den rette energi i løbet af dagen.

Jeg vil lige tilføje, at det ikke er noget han næsten lige er begyndt på – det med ikke at ville spise, eller spise nok – det har stået på det meste af sommeren ! Jeg har ikke fornemmelse af at han skulle fejle noget, så det kunne være derfor !

Jeg synes at jeg har fået mange gode tips igennem at læse dine svar til andre mødre og kan også bruge nogle af dem – men jeg ved snart ikke hvad jeg skal servere, eller hvordan for min dreng.

Hvad skal vi ændre på, supplere med, helt udelukke etc. ??

På forhånd tak ☺

Hilsen fra Mette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce