Svar: I seng om aftenen og sove i egen seng...
Kære Lene
Det er helt normalt at børn kan have en vågenperiode om aftenen - det hænger ofte sammen med at de sover sidst på eftermiddagen. Man kan derfor godt formode, at din datter vil begynde at sove anderledes, når hun bliver ældre og begynder at kunne nøjes med kun 2 lure dagligt i stedet for tre ... De fleste børn vil nå til dette i 6-7 måneders alderen. Så på den måde arbejder tiden også for jer.
Så er der også nogle børn, der nyder at være vågne sent om aftenen, fordi der er en anden ro i huset på det tidspunkt. Det er mørkt, lyset er dæmpet, lydende er dæmpet og de nyder at udnytte dette tidspunkt til at ligge og kikke og pludre - så måske nyder din datter denne stund ekstra meget, fordi hun kan - der er ro omkring jer på det tidspunkt og det har hun brug for ...
Der er naturligvis også den mulighed at hun vågner og søger dig, fordi I sover sammen og derfor kan du godt arbejde på at putte hende i egen seng. Jeg vil foreslå dig, at du tager tremmerne af den ene side af hendes tremmeseng og kobler hendes seng til din. På den måde kan hun lære at sove i sin egen seng og du kan samtidig give hende den nærhed hun har behov for, lade dine hænder ligge på hende, holde hende i hånden osv. Men så hun sover i sin seng og du sover i din. På den måde kan hun være på afstand og samtidig også tæt på :)
Du skal naturligvis sikre dig, at hun får mælk nok hele dagen igennem og ikke søger brystet ekstra aften og om natten, fordi hun har et ...
... reelt behov der skal dækkes. Hun er 5 måneder nu og har måske brug for lidt mere mælk. Du kan derfor prøve at amme hende hyppigere om dagen, for at få sat din mælkeproduktion lidt op og samtidig få hende fyldt godt op dagen igennem - og så se om ikke det giver mere ro aften og nat. Hvis det så viser sig ikke at være nok, så er det måske nu du skal overveje om hun så småt skal begynde med lidt skemad ...
Du kan sagtens med den alder hun har nu, amme hende og derefter putte hende i egen seng og hjælpe hende med at sove der - lidt på afstand af jer. Stadig i samme rum, så hun får din nærhed og så I har gensidig kontakt, som er naturlig vigtig for jer begge :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan overveje at svøbe hende og amme hende imens hun er svøbt, så skiftet mellem din favn og det at blive lagt i egen seng ikke er så stort. Du kan gøre det fra starten, at du sætter dig, ammer og derefter putter hende i seng. Så hun starter i egen seng med det samme ... Du kan også om aftenen gøre det, at du lægger dig med hende som nu og lader hende falde i søvn som hun gør - men lige inden hun så vågner op kl. 22 så lægger du dig og ammer hende igen - simpelthen for at se om du så på den måde kan holde hende sovende. Og derefter kan du så prøve at putte hende over i hendes seng.
Hvis hun ligger i din seng og du ikke er der, skal du naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud og komme til skade ...
Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.