Svar: Er der noget galt med mine bryster?
Kære ammeudfordrede
Så længe din dreng ikke er ældre end han er, er det vigtigt at skemaden ikke udgør for stor en del af hans indtag. Det er vigtigt at han får mælk nok - mælk er hans hovedindtag og derfor er det vigtigt at du holder lidt igen med skemaden, også selvom han er glad for det og gerne spiser meget.
Det er meget bedre at du giver ham ½ - ¾ dl grød eller mos, vand af kop og følger efter med mælk end at du giver ham 1-1 ½ dl grød eller mos og han så afviser bryst eller flaske.
Du må godt øge ham til 3 måltider skemad dagligt og du må også godt, nu hvor han er 6 måneder, begynde at give ham lidt frugt som mellemmåltider, men det er vigtigt at han stadig får 6 flasker eller ammes 6 gange dagligt ved siden af dette.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud, hvis han ikke får mindst 400ml mme dagligt), frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med lidt kød eller fisk i mosen, vand af kop. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernappen springes evt over
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. ...
... 20
Sen aften 23-24: Ammes og begynder at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se er det fortsat vigtigt med masser af mælk - også selvom han får mange skemåltider dagen igennem og det er som sagt vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så der netop er plads til mælken. Det handler både om at sikre ham mælk (kalk), men bestemt også om at sikre ham væske nok og han vil ikke kunne drikke nok af en kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I 7 måneders alderen vil det ofte være passende at skære ned i mælkemængden og her vil det ofte være flaske/bryst formiddag og eftermiddag der forsvinder først. Det betyder at det i den alder vil være passende med fire amninger/flasker og at de ofte vil ligge hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.
Nogle kvinder kan ikke producere mælk nok - simpelthen fordi de ikke har det brystvæv, kirtelvæv i brystet som er nødvendigt. Det hedder hypoplasia mammae og er sjældent, men dog forekommende. Normalt vil man kunne se det på brystet - brystets facon ... Jeg ved ikke om det er det du har - men det er mere for at du ved, at ikke alle kvinder kan amme ...
Jeg synes du skal bibeholde de to flasker på nuværende tidspunkt og når din dreng så bliver 7 måneder, så kan du prøve at fjerne flasken om formiddagen. Du må her så vurdere om han kan klare sig uden denne mælk, eller om du skal begynde at give flaske inden middagsluren - i stedet for at amme :) Men lige nu har han brug for sin mælk og brug for begge dele, både bryst og flaske.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.