Svar: Kost til dreng på 6 mdr.
Kære Cathrine
Tak for dine dejlige ord til mig og rigtig godt, at I kan mærke bedring på søvnen! :)
Det er godt at din dreng er kommet godt igang med skemaden og nu hvor han er 6 måneder, vil det være super at variere hans indtag lidt mere. Jo mere forskelligt jo bedre er det faktisk og det er helt fint at du variere mellem hjemmelavet og færdiglavet børnemad netop fordi han så får mere variation, smag, konsistens osv.
Det vil være rigtig godt at du nu begynder at give ham mad i hånden, som han selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt og øve sig mundmotorisk på. Selvom han måske ikke har fået tænder endnu så kan han sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og bløde frugtbåde i hånden og han vil nyde, selv at kunne putte noget i munden.
Netop i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det er vigtigt at imødekomme dette behov og den udvikling han befinder sig i. At han vægrer sig over for grøden om morgenen kan godt skyldes at han har lidt ond i sine gummer, eller at han er kørt lidt træt i skemaden og her hjælper det ofte med lidt mad i hånden.
Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at han får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer han at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten ...
... til skemaden.
Mit forslag er derfor at du skal forsøge at starte med at give ham noget i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, sutte saften ud af osv. og først derefter følge efter med grøden. Så du på den måde får pejlet ham ind på at det er spisetid nu og samtidig også får sat lidt gang i mundvandet og dermed lysten til at spise.
Du skal naturligvis også være opmærksom på hans indtag af mælk og om han drikker så meget mælk i løbet af natten, at det fjerner lysten til at spise om morgenen... :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til pasning, så har børn i princippet slet ikke brug for at blive passet af andre end mor og far. Det er rigtig dejligt at mormor og morfar bor tæt på og gerne vil passe - og det må de også gerne - men det er dit og deres behov, det er ikke jeres drengs behov. I princippet skal han ikke passes før han er så gammel, at han selv kan give udtryk for gerne at ville.
Men sådan hænger verden jo ikke altid sammen, det ved jeg godt og der sker heller ikke noget ved at han passes et par timer en gang imellem af sine bedsteforældre. Jo bedre de kender ham, jo lettere vil de naturligvis kunne passe ham - at han ser sine farforældre med ca. 14 dages mellemrum er også forholdsvist tit og de kan også passe ham et par timer, hvis du skal noget andet. MEN igen - det er ikke hans behov, de er et voksent behov. Han har bedst af at være sammen med sine forældre :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!