Brev:
Ud af søvnassociation - hvordan?
Hej Helen
Tak for svaret - men jeg har altså brug for noget mere hjælp. Jeg vil meget gerne væk fra at amme hende i søvn og amme på et andet tidspunkt i stedet. Men lige nu er det det eneste der får hende til at sove om aftenen. Og jeg forstår udemærket det med søvnassociationerne og at det er uheldigt at hun har fået den vane fra sine forældre, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at komme ud af den!
Vi snakkede om det så sent som her til aften. Min mand gjorde vores datter klar til at sove og gav hende 1½ flaske og de lå og hyggede sig. Men som han sagde så viste hun ikke nogle tegn på at blive søvnig. Hun ligger og pøler rundt og er i godt humør. En klud der dufter af mig kan måske berolige når hun er faldet i søvn, men hvad gør vi for at bringe hende dertil hvor hun giver slip? DET er vores store problem og grunden til at jeg ammer hende EFTER at hun har fået flaske. Fordi det er det eneste "sovemiddel" vi kender.
Når jeg lægger hende til højre bryst hvor der ikke er ret meget mælk ligger hun og mosler med benene imens. Og når jeg så efterfølgende lægger hende til venstre bryst hvor der er mere mælk (omend ikke overvældende mængder tror jeg) så bliver hun hurtigt døsig, øjnene bliver sløve og hun falder i søvn. Kan ofte lægges men vågner desværre ofte fordi der er en bøvs der generer. Jeg ved om nogen at der ikke findes EN opskrift på hvordan man gør men kan du komme med et bud på en slagplan for hvordan vi griber det an?
Normalt starter vi på aftensmaden kl.18 og det tager ca. en time for vores datter da der ofte skal prøves en del forskelligt af før hun har fået nok til at være ordentlig mæt. Så det går direkte til putteritualet bagefter. Hvis vi skal kunne indføre puttegrøden skal vi have rykket aftensmaden en timestid frem for at der ...
... kan nå at blive plads (og tid). Men vi vil selvfølgelig gerne give det en chance. Men det i sig selv gør hende nok desværre ikke mere søvnig.
Som det er nu ligger min mand og min datter sammen i vores seng mens de hygger og hun får flaske. Jeg forestiller mig at det måske er noget med at min mand så efterfølgende skal lægge hende i hendes egen seng. Eller måske hygge først og så lægge hende i hendes seng med flasken. Men hvad så når hun på et tidspunkt bliver træt af det og begynder at brokke sig. Vil du anbefale at vi beslutter at nu er det nu og så bliver ved i fx 1½t hver aften i en uge hvor vi prøver at lægge hende - tager hende op når hun skal trøstes - lægger hende - tager op og trøster - og så efter 1-1½t slutter af med brystet. Med håbet om at hun så efter 1-2 uger har fanget budskabet og begynder at falde i søvn i stedet for at tage kampen? (med en forventning om at hun med sin sædvanlige stædighed ikke lader sig køre træt). Med mindre det gøres i en ferie vil det så komme til at koste på mængden af nattesøvn da hun vil komme til at sove senere men vi jo skal op på samme tid næste dag (normalt sover hun ca. 11 t om natten inkl. opvågninger).
Eller noget med at prøve at lægge hende i sengen efter/under flaskefodringen og ved at være i nærheden se om vi kan strække det tidsrum hvor hun vil finde sig i at ligge der og stoppe kort efter at hun bliver utilfreds for ikke at gøre det til noget ubehageligt. Med håbet om at hun efter fx en måned begynder at vænne sig så meget til det at hun måske slapper lidt mere af og falder i søvn. Med min datters temperament eller hvad man nu skal kalde det tror jeg umiddelbart mere på dette men ved ikke om vi så bare lærer hende at når hun brokker sig kommer hun op.
Kan du ikke komme med nogle forslag?
På forhånd tak!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre