Annonce

Annonce

Svar: Vil sove i vores seng - 2 år


20. august 2011

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Jeg kan godt forstå dit spørgsmål - om din datter skal lære at falde i søvn selv og hvordan hun skal lære det ... og det er jo egentlig et rigtig godt spørgsmål, for skal hun det?

Som du selv skriver, så har du puttet dem begge i din seng, det har gjort alt meget hyggeligere og nemmere og faktisk har du det helt godt med at pigerne sover ved din side ... så hvad er det der skal kæmpes om og hvorfor?

I mange andre lande sover hele familien sammen, for 50 år siden sov mange børn på samme værelse - i dag skal alle sove hver for sig, nogle har ligefrem børneafdelinger, hvor børnene skal være i den modsatte ende af voksenafdelingen, hvor de voksne så sover ... og hvorfor?

Som forældre har vi naturligvis behov for også at være sammen som par, vi har behov for at kunne have et sexliv, vi har brug for at kunne tale fortroligt sammen uden at børnene er ved siden af. Sådan er det - og derfor er det rart for de fleste voksne at have soveværelset for sig selv. Men intime samtaler og sex, kan naturligvis også foregå andre steder - hvis det endelig kommer dertil.

Hvorom alting er, så fortæller dit brev mig, at begge dine piger virker til at have brug for nærheden og trygheden - og spørgsmålet er om det måske hos jer, kunne være en løsning at lade pigerne sove sammen? Måske kunne de give hinanden den nærhed de har brug for, så de ikke behøver få den af jer om natten?

De kunne blive puttet på samme værelse, du kunne sidde der, læse historie for dem osv. og derefter sige godnat og så gå ud - og så kunne de finde roen ved at være sammen og mærke hinanden ... Samtidig er der jo et spil imellem pigerne, en konkurrence om at have jer for sig selv om aftenen, hvor I lige nu lyder til næsten at løbe fra den ene til den anden for at stille begge tilpas - hvis I putter pigerne sammen, så kunne I måske helt undgå dette og de ville føle sig gladere, fordi der ikke gøres forskel - det kunne virke mere retfærdigt på dem.

I kan også bruge det, som jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Det handler om at få signaleret til jeres piger, at det er sovetid, at der ikke sker noget spændende, når de skal sove. De har begge en alder nu, hvor de er udmærket klar over, at når de er lagt i seng, så sidder de voksne og hygger sig ...


Annonce

... i stuen og de vil naturligt hellere være en del af det, end at sove for sig selv ...

Jeg vil foreslå, at I putter pigerne i seng, læser godnathistorie osv. og I skal her naturligvis sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt - ingen kan sove på kommando. I sidder der, læser lidt, taler om dagen og alt hvad de har oplevet. Både den ældste og den yngste vil bedre kunne slippe dagen, hvis I taler dagen igennem og derefter skal I så stille jer i nærheden og lave noget praktisk. Det er vigtigt, at især jeres yngste datter kan se jer, så hun mærker at hun ikke er alene og ikke føler at I går.

Det at lave noget praktisk signalerer flere ting og har flere formål. For det første oplever jeres piger, at I har noget kedeligt der skal laves, når de skal sove. I sidder ikke og hygger, men stryger tøj, lægger tøj sammen eller lignende. De skal altså finde ud af, at der ikke sker noget sjovt, når de er lagt i seng, så de kan ligeså godt lægge sig til at sove.

Når I står der, så vil I naturligt også kunne tale med dem, berolige og betrygge, netop med jeres ord og tilstedeværelse - uden at være tæt fysisk sammen med dem. De kan kalde "Moar ...?!" og du kan svare: "jeg er lige her, læg du dig ned skatterpige" eller lignende. Især for jeres yngste vil det være rigtig godt, at hun selv lægger sig, fornemmer at det er det, der forventes af hende nu. En gang imellem kan du lige gå hen til hende, kærtegne hende lidt, berolige og betrygge "mor står lige og stryger tøj, jeg er her, nat-nat" eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


På sigt vil det også give jer mulighed for at have et andet formål med at gå frem og tilbage til deres værelser. Du går og kommer ikke for at se om de nu sover, men går frem og tilbage, fordi du har tøj med, som skal lægges på plads. Du har altså et helt andet formål med at gå fra pigerne og det betyder rigtig meget at du kan sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt" i stedet for at sige "nu skal du sove, så nu går jeg"...

Så ved at være i nærheden, lave nogle praktiske ting, så kan I altså arbejde på at pigerne trygt og roligt falder i søvn og lærer at sove i deres senge på deres eget værelse :)

Et par nye tanker med på vej, som jeg håber du kan bruge :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce