Svar: Jalousi? - 3 år, 6 mdr.

---

Kære Mor til to skønne drenge

Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvad der foregår hos jer :)

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeres ældste dreng har det rigtig svært med at være blevet storebror - og hvor er det flot, at han kan sætte ord på. Hvor er det flot at han kan sige: "Jeg gider ikke have en baby herinde", "Kan vi ikke bytte ham til en anden baby", "Jeg vil hellere have en baby der vil lege" ... osv. Og det er rigtig vigtigt at I lytter til dette og tager det alvorligt.

Storebror har sandsynligvis ikke bedt om at blive storebror, han har ikke bedt om at der skal komme en rival og konkurrere om jeres kærlighed. For det er det han føler.

Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien og det er en angst over at I måske synes bedre om lillebror end om ham, en angst for ikke at betyde så meget for jer som før.

Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at I giver jeres ældste dreng mulighed for at udtrykke disse følelser og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser I tror han nogle gange går rundt med, så han hører at I forstår ham.

Man sammenligner det med hvis din mand havde en anden kvinde i sit liv, som skulle bo hos jer. Tænk hvis han kom hjem med en ny kvinde, en ekstra kvinde og sagde "Er hun ikke sød", "Hvor er hun bare dejlig" og samtidig sad og kælede og nussede med hende i sofaen og alle som kom på besøg sagde "nej hvor er hun dejlig" og til dig sagde de "Er du ikke glad?", "Hvor må du være stolt", "Se hvor hun smiler til dig" ... Hvordan ville du have det?

Det er lidt de samme følelser som jeres ældste dreng har lige nu, fordi I har bragt en lillebror hjem. Lillebror er en rival, han er en konkurrent til jeres kærlighed og storebror reagerer fordi han:

- føler sig tilsidesat

- ikke føler at han er den foretrukne

- føler sig uværdig til sine forældres kærlighed og sammenligner sig med sin bror, som er en rival

- føler sig usynlig

- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle

- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

Det skal tages alvorligt, fordi det er helt reelle og meget stærke følelser der dukker op og det er vigtigt at I forstår dette og anerkender at han har det, som han har det. Derfor er det også vigtigt at I en gang imellem sætter ord på og legaliserer at det er svært "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende" eller lignende, så han også hører at det er okay, at have det sådan.

Det betyder naturligvis ikke, at han skal have lov til at gøre lillebror ondt, for det skal han ikke og det er her vigtigt at markere, at her går han over stregen. Og jeg kan godt forstå at I føler det svært at finde ud af, hvordan I reagerer bedst.

Det kan være en rigtig god idé at bruge humor - og du skal holde øje med storebror, lægge mærke til, hvordan han reagerer på den ...

---

---

... kontakt du har med lillebror. Selvom han måske afviser dig, hvis du forsøger at kysse og kramme ham, så er det vigtigt at du gør det - for han ser du sidder og nusser med lillebror og det stikker i hans hjerte. Og humor kan være godt her.

Når han ikke vil holdes om og kærtegnes og du tydeligt fornemmer at han har brug for det - så vil det være rigtig godt at bruge humor. Fange ham, kilde ham "skal du være fræk, din lille bøllespire, her i huset kiiiillder vi de frække børn" eller lignende, så han virkelig mærker dig og får din fysiske kontakt og nærhed.

Når han er for voldsom I sin leg med sin lillebror, så skal han naturligvis have at vide, at den form for leg, kan lillebror ikke tåle. Og hvis I observerer at han bevidst er ond ved lillebror - at han f.eks. går hen og nikker lillebror en skalle, så kan det være nødvendigt at give ham en time-out. Det er i forhold til storebrors alder okay at give en time-out - hvis det gøres rigtigt. Forklaring følger.

Det du skal vurdere er altså om han laver unoder fordi han savner opmærksomhed eller han gør det, fordi han bevidst vil gøre den lille ondt (jalousien kammer over) - er der tale om at få opmærksomhed, så tackles det bedst med en kildetur, brydekamp, fangeleg osv. ...

---

---

---

At give barnet en time-out betyder at han flyttes til værelset. Tommelfingerreglen er, at barnet kun bør være på værelset i det antal minutter der svarer til barnets alder. Det vil sige, at han kan være på værelset i ca. 3½ minut. Samtidig anbefales det, at du sætter dig uden for døren, du kan evt sætte dig på en stol og vente. Når du sætter ham på værelset, så skal han have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du nikkede lillebror en skalle. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Når de 3½ minut er gået, så går du ind til ham, taler med ham om hvad der er sket, vurderer om han har brug for atter at være lidt alene, hvis han har det, kan du igen gå kortvarigt ud og derefter gå ind igen. Han skulle gerne kunne komme på dit skød, falde til ro, mærke at du stadig er der for ham, og I skal så stille og roligt tale om hvad der skete og hvorfor han blev sendt på værelset. Måske kan han så sætte ord på, hvad der udløste hans reaktion og du kan så hjælpe ham til, hvordan han kan reagere en anden gang.

Igen er det vigtigt at anerkende, at han føler lillebror som en rival - fortælle ham at det kan du godt forstå og at det er helt okay at have det sådan. Men samtidig skal I også finde ud af at bo sammen alle fire og måske kan I alle blive bedre til det :)

Jeres ældste dreng vil aldrig komme hen til dig og sige "jeg tror du bedre kan lide lillebror end du kan lide mig og det gør mig rigtigt ked af det" - han vil i stedet reagerer som han gør lige nu. Og når han siger en masse søde ting om sin lillebror og bagefter siger "eer jeg ikke sød nu mor" - er det fordi han er smerteligt bevidst om, at han jo helst skal holde af sin lillebror, for at I holder af ham - og sådan er det jo ikke :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---