Svar: Udlandsrejse og ængstelig mor
Kære Louise
Man skal være ængstelig og lidt pylret, når man er nødt til at være væk fra sit barn - det gælder uanset om man sender barnet af sted på egen hånd eller om man selv er nødt til at rejse væk. Det hører med til at være mor og det viser bare, at du er en sød, varm og omsorgsfuld mor! Hvis du var fuldstændig ligeglad og slet ikke overvejede om det var okay, så synes jeg det var problematisk :)
Jeres datter er 13 måneder gammel og har som udgangspunkt ikke brug for andet end sin mor og far og har i princippet slet ikke brug for at blive passet ... Men nogle gange skal børn jo passes af andre, sådan er vores verden skruet samme og det betyder naturligvis ikke, at hun ikke kan passes af far, når du ikke er der eller at hun ikke kan passe af andre, hvis mor og far ikke er til stede.
Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, en aupair, en pædagog i en vuggestue osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er ...
... til stede. Barnet vil føle sig knyttet til denne person og vil fint kunne lade sig trøste, hjælpe og berolige af denne person - men det vil være lidt anderledes i forhold til, hvis det er mor eller far.
Hos jer er der tale om at far træder til, når mor ikke er hjemme og jeres datter vil således have sin anden primære omsorgsperson hos sig. Hun vil på den måde derfor ikke lide under, at du pludselig er væk - det vil ikke skade hende.
Men hun vil naturligvis savne dig og vil ikke kunne forstå, hvor du er. Hun vil ikke kunne forholde sig til tid og er naturligt stadig så lille, at hun ikke kan forklares hvor du er henne eller hvor du kommer igen. Og derfor vil hun sandsynligvis reagerer - ofte ikke imens du er væk, men du vil skulle forvente en reaktion, når du ser hende igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil ofte være sådan, at hun ikke vil acceptere at komme i din favn med det samme I ses igen, men at hun i stedet vil putte sig ind til far og tydeligt markere, at det jo er dig der har været væk og han der har været hos hende. Det er igen helt naturligt og det bedste du kan gøre er at vise hende, at du stadig er dig og stadig er der for hende. Ikke trække dig, men bare være omkring hende så naturligt som muligt :)
Og så er det rigtig godt, at I lader hverdagen være så normal som den plejer at være, når du er væk. At hun stadig kommer i vuggestue, sover, spiser, leger osv. som hun plejer. Jo mindre den normale rytme brydes, jo bedre er det for hende.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor