Brev:
Problemer med vandladning og afføring
Kære Helen
Er lige blevet medlem, så det er første gang jeg skriver.
Vi har en skøn datter Freya på godt 2 år og 8 mdr (13/11-08). Freya kom 15 dage før termin, har altid været forholdsvis "nem", dog et godt temperament. Hun går i en vuggestue som hun er meget glad for, hvilket vi som forældre også er. Hun skal desuden være storesøster om 4-5 uger.
Freya smed bleen i marts (2 år og 3-4mdr), Nærmest på eget initiativ, og i samråd med vuggestuen, da de mente hun sendte meget tydelige signaler om at være klar. Vi var enige, da hun selv sagde til inden hun skulle af med noget. Det forløb forholdsvis nemt, og der har hidtil ikke været problemer omkring toiletsituationen.
For ca 14 dage siden fik hun en lidt træls forstoppelse og i den forbindelse også nogle lidt ubehagelige oplevelser ifb med afføring. Det gjorde et par gange ondt på hende, og hun blev bange for at gå på wc. Hun fik formentlig en rift, da der var en smule blod, når vi tørrede hende. Hun holdte sig i tre dage, og vi endte med at måtte give hende en microlax (efter samråd med børnelæge. Min mand er selv læge, og har derfor let ved at tage kontakt til andre læger på sygehuset).
Jeg tror, at det var en noget voldsom oplevelse for hende. Hun forsøgte at holde afføringen tilbage, men til sidst kom det selvfølgelig. Hun holdte på det i ca 45 min, og må i den periode også sige, at vi jo hele tiden opfordrede hende til at hjælpe det på vej. Hun fik ble på, og vi sagde at hun helt selv måtte bestemme om det var deri eller på wc. Disse oplevelser omkring afføring mener jeg var hårde ved hende, og det udviklede sig til at hun slet ikke ville på wc. Heller ikke tisse, heller ikke med ble på. HUn blev iøvrigt opstartet med lactulose.
2 dage efter episoden med microlax måtte vi i børnemodtagelsen da hun ikke havde ladet vandet i 12 tolv timer, og tydeligvis var forpint heraf. De scannede hende og hun havde ca 450 ml i blæren, som er ganske voldsomt. De forsøgte at anlægge katheter og det var en meget voldsom oplevelse!! Det endte dog med at det pludselig løb ud af hende spontant, og hun blev selvfølgelig utrolig lettet og med et super glad igen.
De to følgende dage vågnede hun med våd ble, samt tissede om morgenen ifm afføring. Herefter holdte hun sig igen og vi var på sygehuset, dog uden forsøg med katheter da det endte med at komme af sig selv. Vi forsøgte undervejs i forløbet at snakke med hende om at prøve at tisse osv og hun fik lokalbedøvende gel på. Men hun stejlede helt, og sagde altid "jeg gider ikke"!!
Hun blev grundig undersøgt, og urin tjekket gange to. Alt skulle være normalt, og de mener at det er psykisk, efter oplevelsen med forstoppelse mm. De sagde at det ikke var så ualmindeligt.
Det gik også hurtigt fremad igen. Hun fik ble på igen, da hun blev helt ude af den så snart wc blev foreslået, og det er selvfølgelig også 100 % ok! Dog har hun selv et par bedt om at komme på wc ifb med afføring, hvilket hun så selvfølgelig får lov til.
De første par dage holdt hun på vandet indtil ca middag. Hun var tydeligvis trængende og sagde "jeg har ondt i numsen". Denne sætning har hun brugt i hele forløbet, men vi kunne dog flere gange forstå at det egentlig var tissekonen hun mente. Det virkede til, at det var når tissetrangen meldte sig, hun sagde dette. Hun har den sidste uge haft ble på igen, og slet ...
... ikke været på wc. Vi foreslår ikke dette overhovedet, vil jo bare gerne hun kommer af med tis og afføring, så må det andet komme senere.
Status nu er at hun har ekstremt meget fokus på alt med tis og afføring. Hun tæller hvor mange gange hun har gjort det ene og det andet, snakker meget om det, og vil meget gerne at vi skal kigge når hun gør det. "Se mor jeg tisser nu" osv. Hun har selvfølgelig også oplevet at de dage det var slemt, blev vi enormt glade når hun endelig tissede. Nu prøver vi at flytte fokus lidt hurtig, fx sige det er fint skat, bare sig når du er færdig så finder jeg en tør ble...for så at snakke om noget andet.
Det vi også oplever er at sætningen "jeg har ondt i numsen" pludselig bliver brugt i andre sammenhæng, hvis der er noget, der ikke lige er optimalt for hende. Også når vi ved hun lige har tisset osv. Maven holdes stadig lidt lind med laktulose.
De to sidste dage har hun været i vuggestue igen. Var i tvivl om det var en god ide, men vi har snakket meget med dem om det hele, så de kender hele forløbet. Vi er enige om, at det nok er en udmærket ide, for netop at flytte fokus lidt fra det hele, det er jo også meget mellem hende, hendes far og jeg det hele er foregået.
Det er gået fint nok deroppe. Hun siger deroppe ofte "jeg har ikke ondt i numsen mere" osv, men er glad og leger godt med de andre.. I går havde hun dog klaget over "ondt i numsen" ifm med en skifting efter afføring, og havde været noget ked af det. Dog var hun også lidt rød forneden, og jeg tænker at der jo nok ikke skal ret meget til, før det igen fylder hele hendes verden. Til aften virkede det også som om, det gjorde ondt og at hun måske holdte noget tis tilbage... Men det kan jo også nemt svie, hvis hun er lidt rød.
Undskyld mit brev er så langt, men synes det er vigtig at få alt med. Mit spørgsmål er, hvordan vi bedst takler hele situationen lige nu. Det virker til, at det har hjulpet rigtig meget, hurtigt at flytte fokus når hun fx begynder med "jeg har ondt i numsen". Dette siger hun som sagt ofte i fbm anden utilfredshed fx træthed, noget hun ikke lige må få osv. Hun er hurtig at aflede, hvilket vi jo også mener bekræfter, at det nok ikke lige er det, det egentlig handler om.
Omvendt ved jeg ikke, om hun har brug for at snakke mere om det hele, og bearbejde det. Umiddelbart virker det bare til, at det meget nemt fylder rigtig meget for igen, og måske er det bedst bare at få det hele på afstand.... Man kan ikke lade være med at frygte at hun skal stå i samme situation igen, og holde sig, komme på sygehuset osv. Det var så frygteligt!
Hvordan skal vi takle "jeg har ondt i numsen"? Skal vi blive ved med at flytte fokus eller snakke mere om det?
Nu bruger hun ble igen, og tænker lige nu det er det mindste problem. Tror egentlig selv hun vælger wc igen, når hun selv er klar. Det handler ikke om at hun ikke har styr på tis og afføring. Hun fortæller om det, og tæller nærmest de gange hun har gjort i bleen. Hvad tænker du?
I det hele taget tager vi meget gerne mod gode råd omkring situation, for at holde den gående i den rette retning. Frygter selvfølgelig også, at det stadig er et problem for hende, når lillesøster kommer til verden. Det bliver jo en stor omvæltning i hendes liv. Håber du kan finde hovede og hale i det lange brev.
Venlig hilsen
en bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.