Svar: Pseudotvillinger
Kære mor til 2
Det lyder ikke som en særlig god artikel du har læst - i hvert fald ikke, hvis budskabet har været "få endelig aldrig drengen før pigen, når du får pseudotvillinger" - for hvem har indflydelse på det! Som du skriver, så bestemmer vi jo normalt ikke kønnet på vores børn selv :)
Der er fordele og ulemper ved alt. Der er derfor også fordele og ulemper ved at få flere børn og få børn der aldersmæssigt ligger tæt på hinanden, og der er fordele og ulemper ved at få børn, der er født med flere års mellemrum.
Der er noget meget praktisk ved at få børn der aldersmæssigt ligger tæt på hinanden. De har ofte samme legekammerater, går i samme institution, de leger sammen, kan gå til sport sammen, kan bruge hinanden på forskellig vis. Det er for mange børn rigtig dejligt, at have en søskende, som de aldersmæssigt ligger tæt op af, fordi de kan dele mange ting.
Men det kan også være svært nogle gange, - for de er jo ikke ens og der er også forskel på den aldersmæssigt. Og der er stadig stor forskel på om man er 1 år eller 2½, om man er 2½ eller 4 år osv. Jo yngre børnene er, jo større er forskelligheden - jo ældre vil bliver, jo mere udligner det sig. Og det skal man huske på.
For bør har også brug for at udvikle sig selv, ved at få lov til noget fordi man enten er den lille eller er den store, eller bare er den man er. Børn har brug for at blive set individuelt og ikke altid skulle sammenlignes med den anden. Og det er rigtig vigtigt at du husker dette og netop anerkender deres forskelligheder og forskellige behov.
Det betyder også at de måske skal opdrages forskelligt. Vi tror ofte at vi skal opdrage vores børn ens, men det ...
... skal vi faktisk ikke. Den stille og forsigtige skal ikke irettesættes på samme måde, som det måske er nødvendigt med den lidt mere stridbare og temperamentsfulde. De krav vil stiller til den ældste er naturligt anderledes end de krav vi stiller til den yngste osv.
Det er altid en udfordring at den ældste er lidt stille og tilbagholdende og den yngste så er mere udadreagerende og temperamentsfuld. For den store vil naturligt trække sig og give ekstra meget plads til den yngste - og det er også rigtig fint og helt okay og en god evne at have, man skal bare huske, at den ældste også skal have plads :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtigt at det svære omkring pseudotvillinger kan være, hvis den ældste er en dreng og den yngste en pige, fordi hun i nogle situationer vil overhale ham. Drenge udvikler sig generelt lidt senere end piger - hvilket de jo ikke kan gøre for :) - og det er rigtig vigtigt, at han ikke føler det som et nederlag, at han ikke føler at hun kan en masse som han ikke kan og burde kunne. Det er vigtigt at han ikke føler sig mindre værd end hende. Og det skal du naturligvis være opmærksom på - men bare det at du skriver et brev i dag, viser jo at du tænker på dette allerede.
Og generelt er det bedste vi kan give vores børn selvværd. Børn med et højt selvværd vil naturligt bedre kunne stå imod de udfordringer verden giver, fordi de føler sig sikre på, at de har værdi. At de er noget værd, fordi de er lige præcis den de er - og det er det, der er vigtigt at du giver begge dine børn. Følelsen af at de begge er noget særligt, og at ingen af dem kan erstatte den anden, ingen af dem kan undværes :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.