Brev:
Massive søvnproblemer
Kære Helen
Jeg er mor til en vidunderlig datter på ni måneder. Hun er en glad og kvik pige, der hele tiden har været rigtig godt med motorisk og er fuld af energi og nysgerrighed.
Hun blev fuldammet de første to måneder. Derefter supplerede vi med flaske, og hun kunne dengang få en flaske og blive lagt i seng/vugge og faldt i søvn og sov godt. (vågnede en-to gange om natten - blev ammet tilbage til søvn)
Sådan er det desværre ikke mere. I præcis fire måneder har hun nu skullet ammes i søvn om aftenen (hun er først lige nu begyndt at kunne falde i søvn selv i barnevognen om dagen, sover dog max to x 1 time om dagen, oftest mindre).
Aftenen forløber således: Kl 19/19:30 går vi op i soveværelset. Hun tilbydes en flaske men afviser den ni ud af ti gange. Vi ruller gardinerne ned og tænder hendes sleep-sheep (en bamse der laver beroligende lyde). Jeg sætter mig med hende i sengen og ammer til hun sover. Hun lægges herefter over i sin tremmeseng. Hun sover utrolig let, så ofte må ovenstående gentages flere gange da hun vågner og græder når hun lægges. Resten af aftenen og natten vågner hun mellem to gange i timen og hver anden time. For det meste kan hun ammes i søvn og lægges tilbage, men mellem kl 23 og 01 (cirka) vågner hun efter få minutter og vi kan starte forfra..
Jeg har altså ikke sovet mere end max to timer sammenhængende i fire måneder nu... Er ved at være slidt. Dette gør (desværre) at jeg ofte ender med at lade hende sove hos mig når jeg bliver virkelig træt ud på de små timer... Dårlig vane, det ved jeg, men ens viljestyrke er ikke så stærk kl 02. Hun vågner om natten fordi hun simpelthen ligger uroligt og vender og drejer sig, og efter hun har lært at rejse sig op så står hun nærmest halv-sovende op og græder. Når hun ligger hos mig sover hun også ...
... uroligt, men jeg kan nemmere og hurtigere få hende til at falde til ro (oftest ved at amme).
Jeg har prøvet at lægge hende uden at amme. At blive hos hende, synge, ae hende osv, men hun rejser sig op med det samme, står og græder og lægger bestemt ikke an til at lægge sig ned og sove. Når hun græder tager jeg hende op og trøster, men hun bliver ulykkelig så snart jeg vil lægge hende. Har prøvet i op til tre timer, hvorefter jeg gav efter og ammede hende i søvn.
Mit problem er lidt to-delt: Jeg ønsker at hun kan falde i søvn selv uden at skulle ammes og jeg ønsker at hun ikke skal vågne op mod ti gange hver nat. Jeg kan dog desværre slet ikke lige se mig ud af situationen.. Vi har været ved ørelæge og få konstanteret at alt er okay, og har netop afsluttet et forløb hos en kiropraktor, også uden effekt. Vi har overvejet om det var tænder, om det var for varmt, for koldt, om hun var for træt, for frisk osv. Synes alt er afprøvet.. og da det har stået på i fire mdr nu, tror jeg heller ikke at årsagen er helt så simpel. Vi tror ikke hun har smerter da vi har afprøvet at give hende panodil, uden effekt og hun er desuden glad og veltilpas om dagen.
Det skal siges at jeg ikke er tilhænger af at lade hende græde. Jeg ønsker at hendes seng og puttesituationen skal være trygt og kærligt for hende.
Min egen (fantastiske) sundhedsplejerske har været meget med inde over problemet og kommet med mange gode råd, men jeg søger nu hos dig for at få eventuelle nye øjne på sagen. Jeg trænger efter så mange måneder snart til at kunne få lidt søvn og lidt ro om aftenen.. måske endda se en film med min kærste ;-)
Det blev vist noget af en rodet roman, det beklager jeg, men synes det er svært at forklare situationen enkelt da den er kompleks og vores løsningsforsøg mange.
På forhånd tak,
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.