Annonce

Annonce

Brev:

Laaaaaaang putning om aftenen!


2. august 2011

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Laaaaaaang putning om aftenen!

Hej Helen og velkommen tilbage fra ferie, håber du har nydt den :-)

Nå, - vores dejlige skønne dreng på 11 måneder + 2 uger, har den sidste måned været godt gedigen svær at putte.

Vi har faste putteritualer; spiser godnatgrød kl 19.00, går derefter i bad og er i seng ca kl.19.45. Her synger vi godnatsange imens han trisser rundt i tremmesengen, rejser sig, sætter sig, ruller rundt i dynen og vifter med sin sovekanin.

Når vi har sunget, lægger vi ham ned og tilbyder ham vand af flaske, - den er han dog mindre og mindre interesseret i, hvilket jo egentlig er ok, han har fået vand til godnatgrøden så han burde ikke være tørstig eller sulten.

Herefter kysser vi godnat og går.
Vi kan høre i babyalarmen at han rejser sig i sengen med det samme og så begynder snakkeriet.
Baaaababababababa!! Osv. Vi er glade for at han ikke er ked af det og vi går ned til ham igen efter 5-7 minutter og lægger ham igen. Og sådan fortsætter vi i op til en time.
Han bliver jo selvfølgelig træt og til sidst sidder en af os hos ham med en hånd på ryggen (lægger sig ofte på maven) indtil han sover.

Her til aften blev han dog rigtig ked af det, også selvom vi blev derinde, da vi kunne høre at nu var det tid til at nusse på ryggen, og jeg måtte tage ham op, ...


Annonce

... hvorefter han gik ud som et lys på min skulder.

Han er lige startet i vuggestue, - det er kun 2 dag han er afsted, så der er selvfølgelig også noget der skal bearbejdes, men de lange putninger har stået på i en god måned nu.

Vi er i tvivl om, hvorvidt han sover for meget i løbet af dagen. Hvis man kigger rent timemæssigt så gør han ikke, han sover fra 9 til 10.30 og igen fra 14 til 15. Så han slumrer ikke dagen væk.

Han har dog aldrig taget de lange marathonlure om dagen, til gengæld har han sovet ret sammenhængene om natten fra han var spæd.
Kan det allerede være tid til at udfase formiddagsluren og så håbe på en lidt længere lur fra ved en 11.30 tiden?
Vuggestuen putter til middagslur på dette tidspunkt.

En anden teori, luftet af mormor, er at han bliver kvikket op af badet og derfor ikke har den ro i kroppen som kræves for en dejlig putning?

Vi har overvejet simpelthen at blive inde hos ham og ikke gå fra ham før han sover, idet der sker rigtigt meget i hans liv pt, men skal vi så konstant lægge ham ned eller skal han have lov til at tulre og mase rundt i sengen?

Håber du kan hjælpe os, vi er er lidt rådvilde og synes også det er trist, hvis han vænner sig til at putning skal tage 1 time.

Mange Hilsner
Helene og Henrik

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce