Svar: Søvn og bideri

---

Kære Louise

Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig :)

Jeg vil foreslå, at I putter Alfred i seng og at I så sidder ved siden af og læser godnathistorie. Det foreslår jeg, af to årsager:

1) Alfred får fornemmelsen for at han skal ligge i sin seng, ligge stille og lytte og at det at ligge i sengen, netop er meningen. Det er sådan det forventes nu, modsat at tumle omkring og lege.

2) I har et formål med at sidde hos ham, I sidder der for at læse og for på den måde at hjælpe ham til ro og I prioriterer at bruge lidt tid på denne hyggelige stund.

Jeg er ikke tilhænger af at I sidder ved siden af hans seng, uden at tale med ham og uden at se på ham og nej, I skal heller ikke sidde der og lade som om at I sover. Nogle gange virker det bare at sidde og gøre ingenting, men ofte vil det virke modsat og dermed gøre barnet mere urolig og gøre at barnet så slet ikke sover ...

Og det er logisk nok, for I opfører jer jo mærkeligt. Alfred kan ikke forstå, hvorfor I sidder der og bare sidder. Hvorfor reagerer I ikke på ham, de ting han siger og det han gør. Hvorfor sidder I sådan, I plejer ikke at opføre jer sådan, så der må være noget galt - og så vil han naturligvis ikke sove, og vil ikke finde roen til at overgive sig til søvnen, men vil i stedet ligge og kikke på jer, hoppe rundt osv. for at få jer til at reagerer, for at få jer til at opføre jer normalt ..:)

Så mit forslag er altså at I putter ham og sidder og læser for ham i sengen. Og at han naturligt imens så skal lægge sig ned og så læser I lidt videre. Beroliger og betrygger "jeg er lige her, mor læser lidt, læg dig ned skat" eller lignende. Stille og roligt, men samtidig også præcist og kærligt.

Og derefter må I så vurdere om I skal blive siddende hos ham eller om det er bedre at gå. Hvis han finder roen ved at I sidder der og holder hænderne på ham, så er det fint at blive der. Det er bedre at bruge 15 minutter på at han falder roligt i søvn, end at gå og han så forbinder det at sove med noget som ikke er rart og er ked af det.

Det kan også være, at han har brug for at tumle lidt mere rundt og derfor kan I gå til og fra. Vær ikke væk i mere end 3 minutter af gangen, så kommer I tilbage, putter ham igen, kærtegner og beroliger og går måske igen. Nogle gange skal I veksle lidt, så I starter med at gå lidt frem og tilbage og så ender med at sidde der og lige holde lidt i hånden, synge lidt og han så falder i søvn. Nogle børn har naturligt brug for at ligge lidt alene, før de kan sove og det er helt okay - præcist som I oplever om dagen.

At han nogle gange bider, slår, napper til de andre børn, jer og sin lillebror skyldes alder og den udvikling han går igennem. Mange børn vil gøre dette netop omkring 1½ års alderen og gør det ofte, fordi de mangler sprog.

Det tager rigtig lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser, det tager tid at lære at bruge ord i stedet for at være fysisk reagerende, når man skal fortælle at noget er rigtig dejligt eller at noget er rigtigt svært. Når børn bider eller slår, napper eller på anden måde reagerer fysisk, er det derfor udtryk for at de ikke kan sætte ord på deres følelser.

Han ...

---

---

... vil f.eks. kunne finde på at bide jer, bedst som I sidder og nusser og kæler og har det rart, så får I pludselig hans tænder i skulderen, kinden eller i låret. Her er det kærtegn der kammer over. Man kan side at det er en slags "jeg elsker dig så højt at jeg kan spise dig", at han simpelthen nyder jeres nærhed så meget, at han er nødt til at sætte tænderne i jer ...

Men andre gange er der andre ting der spiller ind og det vil f.eks. ofte være vrede, der løber af med barnet. Han kan føle sig uretfærdigt behandlet, legetøj der bliver taget fra ham, følelsen af at mangle opmærksomhed, ikke at blive set nok, eller frustrationen over at ville noget men ikke kunne eller ikke at måtte. I sådanne situationer kan han finde på at bide, slå, nappe, som en helt naturlig reaktion. Det kan komme som en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.

Hvis han bider i glæde, når I har det dejligt skal I naturligvis ikke skælde ud, netop fordi det er kærtegn der kammer over. Du må meget gerne sige AV! så han fornemmer at det var ikke okay, at det her gjorde ondt og du må også gerne sætte ham fra dig, så han mærker at der følger en handling med det nej, eller det AV! du giver ham, men det er vigtigt at I som voksne ikke bærer nag. I stedet for skal I prøve at lære ham hvordan han kan kysse, kramme og ae jer, I skal prøve at vise ham, hvad I gerne vil i stedet for.

Hvis det sker overfor andre, så er det vigtigt, at I forsøger at mægle mellem begge parter og hjælper jeres dreng med at sætte ord på. Hvis han f.eks. slår ud efter et andet barn, fordi barnet tager hans bil, så er det vigtigt at I siger til ham, at han ikke må slå, men samtidig også siger til det modsatte barn "Du blev ked af det fordi Alfred slog", men samtidig også sætter ord på for jeres dreng "Alfred bliver ked af det, når du tager hans bil". I er på den måde nødt til at hjælpe begge børn med at få kommunikeret og få lært dem, hvad det de gør, gør ved den anden og så samtidig også lære dem, hvordan man ellers kan handle. At de f.eks. kan spørge "må jeg låne din bil?" ...

---

---

---

På samme måde skal I gentage, når han bider og siger "ikke bide", med at sige "Ja det er rigtigt man må ikke bide", så han hører at I forstår at han godt ved det.

Men det allerbedste er naturligvis, hvis I kan forsøge at undgå at det sker. Det er allerbedst, hvis I kan gribe ind inden han forløber sig, netop fordi jo mere I skælder ud og har fokus på det, jo mere kan det forstærkes hos ham, så hvis I helt kan nå at afbryde situationen, så det slet ikke når dertil, jo bedre er det.

Når han gør noget ved sin lillebror, som får lillebror til at græde, så kan det sagtens hænge sammen med at han føler lillebror som en rival. Men det kan også være udtryk for, at han gerne vil vise jer, at han kan hjælpe og gerne vil hjælpe. For når lillebror græder, så kan han hente lillebrors sut og dermed vise jer, at han gerne vil ham og gerne vil gøre noget, som ved også gør jer glade ... Han tænker det naturligvis ikke bevidst og kan ikke sætte ord på det, men det kan godt ligge i hans handlinger ...

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---