Svar: Aftenputteproblem

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af, hvad der sker hos jer :)

Jeres datter er igang med at øve sin adskillelse fra jer. Hun gør det fysisk i dagligdagen, når hun kravler væk fra jer og når hun rejser sig ved tingene. Hun bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd, øver sig i at være på afstand af jer.

Hun gør det også mentalt, øver sig i at slippe dig, og kunne være alene uden at kunne se dig. Hun viser det ved at græde når du f.eks. går i køkkenet og hun ikke kan se dig og smile stort, når hun får øje på dig igen.

Hun øver sig i dette om dagen, men særligt også om aftenen, når hun skal sove. Hun har naturligt svært ved at give slip på dagen og alle oplevelser, fordi hun netop oplever rigtig meget nu, hvor hun udforsker verden mere og mere på egen hånd, og hun har naturligt svært ved at skulle sove, uden at kunne se dig.

Børn vil først omkring 16 måneders alderen begynde at være bevidste om at vi er der, selvom vi er ude af syne. Indtil da føler jeres datter sig alene, når hun ikke kan se dig og derfor græder hun ulykkeligt, når du går fra hende om aftenen. Hun kan ikke forholde sig til at du er lige inde i stuen, at du er på den anden side af væggen, hun føler sig forladt, når du går. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, hun ved ikke om du kommer tilbage igen om 3 minutter eller om 3 timer, for hende er du bare væk og hun bliver naturligt ked af det.

På samme måde reagerer hun naturligt også med stor glæde, når hun så ser dig og du tager hende op. Hun falder naturligt til ro, men ligeså snart hun mærker at du vil lægge hende fra dig, så bliver hun naturligt utryg og urolig igen.

Det går naturligvis ikke at I begynder at tage hende ud og køre hver aften - det er ikke holdbart for nogen af jer. Men det viser mig dog, at jeres datter umiddelbart sover godt, når hun er tryg ved at falde i søvn og hun har ikke nogen problemer med at sove videre i sin seng, hvis hun først er faldet godt i søvn - og det er jo positivt, så har I jo noget at arbejde videre med.

Det handler altså om at hun skal være tryg ved at sove og vide at I er der for hende. Og hvis det fungerer at putte hende i egen seng og lade hende falde i søvn der, så er det ...

---

---

... jo godt, så gør I det. Men når det ikke fungerer, så synes jeg I skal tage det roligt og f.eks. lægge jer med hende på jeres seng. Hvis I ligger sammen med hende, så hun kan mærke jeres fysiske nærhed, varm og kontakt, kærtegner og beroliger, synger for hende osv. og hun så falder i søvn sådan, så kan I jo flytte hende til egen seng bagefter.

Så længe hun sover godt, når hun falder trygt i søvn, er det ikke noget problem. Det er kun et problem, hvis hun begynder at vågne hver time natten igennem og ikke kan sove uden jer - men sådan er det jo ikke. Så i stedet for at køre med hende, så tænker jeg at I kan lægge jer med hende. Samtidig vil det betyde at I på sigt, vil kunne have samme ritual, når hun skal sove. Berolige med samme ord, kærtegn, og synge den samme sang, men hvor hun så sover i sin seng. Så ritualet bibeholdes, men så hun lærer det at sove i sengen.

Jeres datter er ikke udspekuleret :) Når børn klynger sig til voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at man ikke går fra dem, så er det udtryk for smerte og det handler ikke på nogen måde om at barnet er beregnende og vil have sin vilje. Børn der klynger sig til voksne for at kunne sove, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man lader dem ligge alene.

---

---

---

I ødelægger ikke noget ved at være der for hende, give hende nærhed og lade hende mærke dig/jer. Du ødelægger ikke noget ved at efterkomme hendes behov for at have mor tæt på sig lige nu - tværtimod. Du skal gøre det som er nødvendigt, det hun har brug for.

Jo mere hun lige nu får sit mor-depot fyldt op, jo mere har hun noget at tære af, når hun ikke har dig i nærheden og det er vigtigt. Hvis du skubber hende fra dig, så vil hun klynge sig ekstra meget. Og den uro og utilfredshed, som I ofte også oplever om dagen, handler netop også om alder og den udvikling hun går igennem, om hendes store behov for at mærke at I er der og at hun ikke er ladt alene. Så det er vigtigt også at være der for hende i dagtimerne, for at hun kan finde roen om aftenen .. :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---